Supportenheden for digital læring på Professionsskolen Metropol yder support og hjælp til udvikling af digitale læringsmedier for underviserne på Metropol.
Enheden hører ind under biblioteksenheden og består af ni medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, f.eks. Cand. IT og folkeskolelærer.
På supportenheden supplerer de hinanden ved netop deres forskellige baggrunde, og derfor ser vi deres tværfaglige samarbejde som stærkt.
Vores udfordring på stedet har været at vi umiddelbart ikke kunne finde nogle måder, at lave en ergoterapeutisk tilgang til et prejekt. Men da ergoterapeuter jo er gode til at se helheden i mennesket og dets omgivelser, så fandt vi frem til at fokusere på det tværfaglige samarbejde mellem undervisere og supportenheden, men med særligt fokus på hvordan de studerende oplever digital læring.
Derfor har vi interviewet to studerende, som hver især har oplevet digital læring i deres undervisning.
Vores triggerpunkt
Vores triggerpunkt har varieret lidt undervejs. Igennem vores process har vi haft en del overvejelser. Hvad skulle triggerpunktet være, og hvorfor. Vi var først indstillet på, at det var en problemstilling at supportenheden kun henvendte sig til underviserne og ikke til de studerende. Vi overvejede hvilke konsekvenser det kunne have, men kom frem til at der er for få ansatte ved supportenheden ifht. hvor mange studerende der er. Desuden findes der allerede IT-support for de studerende.
Vi kom frem til at vores triggerpunkt er, at ikke alle undervisere formår at bruge intrapol på en tilfredsstillende måde. Igennem de undersøgelser vi har lavet med de studerende, så er det tydeligt at de mener der mangler overblik og struktur på siden. De studerende vil rigtig gerne brug intrapol mere, men har nærmest givet op på forhånd. Derfor tyr de til facebook, som de studerende finde lettere at bruge.
Vores triggerpunkt tager højde for strategimål 2020, hvor Metropol har lavet en udviklingskontrakt som skal understøttes af en årlig afrapportering ud fra institutionens årsrapporter. Undervisnings og forskningsministeriet, samt skolens bestyrelsesformand har undeskrevet denne aftale. Vores nye viden omkring triggerpunktet er, hvor tæt opad det ligger ifht. hvad de studerende efterlyser. Vi ved fra vores undersøgelse, at de studerende mangler introduktion til siden, at den er svær at finde rundt i og at den generelt er kompliceret i hverdagsbrug. Det hænger godt sammen med triggerpunktet, fordi at hvis underviserne bliver bedre til at bruge intrapol, eller bruger siden ens, så vil det skabe en glæde ved brug af siden, og gøre den mere brugbar for de studerende i hverdagen.
Hvad vil vi gøre?
Vi har en aftale med to hold, som vi skal interviewe. Til det har vi tænkt os at anvende padlets. Dette fordi at det giver alle studerende en stemme. Generte personer, som synes det er grænseoverskridende at tale til en stor forsamling kan komme til orde. Desuden kan man indsætte billeder, så ens pointer understreges.
Vi er spændte på, hvordan de vil tage imod vores spørgsmål og vores introduktion til padlets.
Hvad skete der så?
D. 19/5 havde vi en aftale med modul 4, som vi har booket en time med. Formålet var her, at vi ved hjælp af padlets skulle afklare hvilke fordel og ulemper de studerende ser ved digital læring. Denne undervisningsform vil blive anvendt på PH Metropol fra 2016, så allerede nu er det betydningsfuldt at få feed back fra studerende. Vi havde udarbejdet 5 spørgsmål til dem, som de så skulle besvare enten med navn eller anonymt. Det fede ved padlets er at alle kan komme til orde, også selvom man er genert. Desuden er der den mulighed, at man udskrive de forskellige Padlets. Det betyder, at hvis du laver en brainstorm eller et mindboard, så kan du printe det ud og tage med dig. Et fedt alternativ til en ønskeseddel.
Vi var klar til at få de studerendes syn på sagen, og på at diskutere denne måde at undervise på. Der var bare den hage , at der der ingen studerende var. De var nemlig på forflytningskursus.
Hvad gør man i sådan en situation, hvor man inden for kort til er afhængig af at skulle indsamle en masse data, og så er den vigtigste kilde til information der ikke?
Ja, der er vel ikke andet at gøre, end at book en ny tid og håbe på det bedste. Det gør vi så!
Endelig gik det op, og vores altale kom igennem!
Fremmødet var på ca. 50 studerende i alt. Vi anvendte padlets til at få besvaret vores spørgsmål, fem padlets alt i alt. Hvert hold deltog i en time.
Det var ikke alle padlets, som blev besvaret skriftligt men hvor vi diskuterede spørgsmål og formål vha. dialog.
De studerende er ikke tilfredse med hvordan underviserne bruger intrapol. Der er for stor forskel på hvordan dokumenter lægges op, og filerne havde forskellige navne. Desuden er der enighed om, at det generelle overblik mangler på siden. Det er ikke logisk hvordan mapper og filer er gemt på siden, og ofte må de studerende åbne en masse vinduer for at finde det endelige dokument.
De efterspørger altså et større overblik på siden, hvor man evt. kan "tage mapper med sig". Det betyder, at hvis man har nogle dokumenter som man vil bruge senere i uddannelsen, så ligger den på intrapol. På den måde kan man undervejs udarbejde portfolier og have noter med sig, uden at skulle printe en masse sider ud. Vi lever også i en tid, hvor det er mere og mere almindeligt hele tiden at have en tilgang til viden.
Et af ergoterapeutuddannelsens startegimål er, at der er tilgængelighed til viden 24-7. Vi har derfor talt med de studerende om det kunne være fordelagtigt med en app, som er beregnet kun til skolebrug. Appen kunne indeholde det allermest nødvendige for den uddannelse man er på, samt skema og adgang til modulet. På den måde er det lettere at skille privatliv og skoleliv ad.
Det betyder også, at de studerende som ikke er på facebook har mulighed for at blive inkluderet bedre.
De studerende afviser ikke at de på sigt vil føle sig tryggere ved at bruge intrapol, men det kræver at underviserne udviser en viden om brugen af siden. På den måde vil de studerende have mere tillid til at bruge intrapol, og de vil kunne indarbejde en vane med at bruge siden mere end facebook.
I vores undersøgelse har vi bruge kvalitative resultater, som padlets.
Det er vigtigt for de studerende, at de er sikret en relevant og god uddannelse. det betyder, at der sker løbende evalueringer fra skolen og af skolen for at sikre kvaliteten. Dette gøres ved at de studerende evaluerer underviserne og det pågældende modul. Der er desuden undersøgelser, som de studerende svarer på dette forgik i efteråret '14. Herved modtager undervisningsministeriet evalueringerne og kan på den måde sikre sig at skolen overholder de resultater, som den skal.
Under forløbet hos Supportenheden har vi mest været "fluerne på væggen". Vi blev inddraget i alt hvad Supportenheden lavede og de projekter, som de har i tankerne og som er under udvikling. Vi ville gerne have interviewet de forskellige medarbejdere, og da vi lavede vores plakat med fremgangsmåde i starten af modulet var dette også en af de ting, som vi skulle have gjort. Men efterhåndens som vi blev introduceret og blev en del af hverdagen (så meget som man nu kan blive på fire dage), så blev alle spørgsmål afklaret og besvaret af sig selv. Vores plan om, at skulle observere og "lægge mærke til" blev udført, og vi påtog os rollerne som er nævnt i innovationsdiamanten. I innovationsdiamantens fire parametre har vi brugt viden, da viden er nødvendigt for at skabe innovation. Vi har haft rollerne som hofnar ved at stille uvidende spørgsmål, for at opklare alle de spørgsmål vi havde. Samt har vi stillet kritiske spørgsmål som er vidensdetektivrollen, især da en af os fra gruppen har indsigt i IT-problematikker og derfor kunne stille udfordrende spørgsmål til de ansatte. Vi har brugt gartnerrollen og gennem hele forløbet ved at tage hensyn til hinanden, ved at udvise forståelse for hinanden, støttet hinanden og det at vi kender hinanden fra tidligere pbl-arbejde gør at vi kender hinandens faglige kompetencer.
Hos Supportenheden var der en masse sjove mennesker, som ville vise os hvad de arbejder med. En af de udfordringer, som vi blev kastet ud i var at vi skulle udarbejde en video.
Videoundervisning:
Den digitale enhed vil gerne indarbejde undervisningsvideo på Intrapol, da det er en anden form for digital læring, som kan være til stor gavn for de studerende ift. deres indlæring. En ide vi har drøftet er at evt. alt eller noget teori kan blive vist på bl.a. en video i stedet for at blive fremlagt i skolen, så den studerende kan vælge at studere hjemmefra og koble læsning med videoundervisning. Alt det praktiske læring, vil fortsat være på skolen og i klinisk praktik.
Vi fik lov til at prøve at lave en videoguide til
videoproduktion, som underviser og studerende kan benytte som vejledning til
hvad der er vigtigst at fokusere på når man laver en video. Vi fandt ud af det
krævede tid at lave sådan en video og var ikke lige så nemt som vi troede. Men
på den anden side heller ikke så slemt. Først skulle vi finde 5 vigtige punkter
der skulle tales om i videoen. Dernæst skulle vi skrive manuskriptet, hvor vi
så havde den fordel at have en professionel videokamera til rådighed, hvor
teksten oplæses fra en teleprompter. Den ene af os fik lov til at være kameramand
som skulle filme og klippe i filmen. Scenografen gav gode råd til forbedringer
ift. Læserens verbale og nonverbale kommunikation. Læseren, som så bliver en
underviser eller en studerende, skal for det første have det godt med at stå
foran et kamera, dernæst tale klart og tydeligt, gerne med et varierende stemmeleje
der gør det interessant at høre på.
Vi brugte et professionel kamera, men man kan sagtens bruge
en Smartphone, og evt. låne et stativ så billedet ikke ryster. Dog
skal man være opmærksom på omgivelserne, så der ikke er for meget støj i
baggrunden og man kan høre person(erne) på videoen.
De 5 vigtige
punkter i en undervisningsvideo:
1.
Overskrifter
2.
Ryd op i baggrunden
3.
Vis afsenderen
4.
Ordentlig lyd
Formidlingen til Supportenheden
I vores formidling var der fem medarbejdere til stede. De fem, som vi har haft en del med at gøre, og som var "mest relevante" for formidlingen. Vi havde brugt karosstyring.dk som inspiration. Her var vi i fasen færdiggørelse og brugte derfor den form, som hedder "husk det hele". Vi udarbejdede nogle spørgsmål fordi vi ville tvinge de fem til at tænke anderledes. Vi ville sætte dem i den rolle det er, at være ny studerende. Vi brugte åbne spørgsmål for at skabe en dialog mellem medarbejderne og os. Vi formidlede de padlets-resultater som vi har lavet, og det var så heldigt at Supportenheden har lavet en evalueringsrapport, som endnu ikke er offentliggjort. Den påpeger mange af de punkter, som vi er nået frem til. At der simpelthen skal være mere styr på intrapol, og at de studerende finder siden besværlig og knap så brugbar. De tog godt i mod vores formidling, og vi havde fundet nogle punkter som de havde overvejet, og nogle som de kunne bruge til deres videre arbejde. Det er svært at lave et prejekt, fordi vi ikke skal komme med forslag til løsninger. Men vores triggerpunkt, samt de studerendes udmeldinger er helt sikkert information, som Supportenheden tog til sig. De var rigtig glade for at vi havde brugt studerende til undersøgelsen, da de finder det svært at få de studerende i tale. Vores forslag til Supportenheden var at tænke videre over en app. Den vil kunne være springbræt for mange studerende til at bruge intrapol. For os som ergoterapeutstuderende skabte formidlingen den viden, at præcis formulering og en fremgangsplan er en god måde at formidle på. En fremgangsplan, hvor man tager højde for at en dialog udvikler sig og ænder sig. Desuden er det vigtigt at overholde tiden, så tilhørende ikke skal føle sig pinlige over at skulle gå, fordi vi ikke er stoppet i tide.
