Psykiatrisk Center Hvidovre

MODUL 12, APRIL-MAJ 2015

Ilona, Rikke, Victoria

Ergoterpeutuddannelsen

Metropol

PSYKIATRISK CENTER HVIDOVRE 

Vi har været tilknyttet Psykiatrisk center Hvidovres fysio- og ergoterapi. Vi har i den første uge på stedet observeret arbejdsgangen på forskellige afsnit. Under observationen har vi fulgt centrets ergoterapeuter på deres tilknyttede afsnit og til de gruppeaktiviteter, de varetog. Dette gjorde vi for at indkredse os på et triggerpunkt til videnssøgning og dataindsamling for vores prejekt.

TRIGGERPUNKT

Ud fra vores observationer har vi formuleret et triggerpunkt, der lyder:

“Hvordan motiveres patienterne til at deltage i de aktiviteter, der tilbydes i grupper?”.

Triggerpunktet er ikke en problemstilling, men snarere et emne, vi syntes der var interessant og relevant at undersøge.

Vores triggerpunkt tager højde for de samfundsmæssige krav for dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapapeutiske praksis ved, at vi har valgt at fokusere på de gruppeaktiviteter, som det psykiatriske center har prioriteret. Derfor lægger vores triggerpunkt op til krav om kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis ved at vurdere, hvordan patienterne motiveres til gruppeaktivitet under indlæggelsen

Derudover lægger triggerpunktet op til undersøgelse af hvad terapeugruppen konkret gør, samt hvad der er evidens for. Dette understøtter evidensbaseret praksis.

Arbejdet med motivation af patienter er også befordrende for at kunne inddrage patienten i sit behandlingsforløb og derfor understøtter det de samfundsmæssige krav til at inddrage patientens ressourcer i sin egen behandling.

Vi har anvendt prejekt som målsøgende proces idet vi ønskede at afdække et område ved at stille spørgsmål og finde viden. Vi har forsøgt at være åbensindede for ikke at fastlægge os på et problemfelt for tidligt. Vi har haft i sinde, at formålet med de fire første observationsdage var at identificere et “brændende” spørgsmål.

Inden vi gik i gang med at observere, lavede vi en researchguide (30 innovationsmetoder - en håndbog). Den hjalp os til at skabe overblik over, hvilke data vi kunne undersøge. Via, på forhånd opstillede, spørgsmål og temaer, udviklede vi en plan over, hvilke data vi ønskede at få med hjem fra observationsperioden.

Under vores prejekt har vi implementeret Darsøs lederroller i innovationsprocessen. I gruppen havde vi et naturligt skift mellem vidensdetektiv, konceptudfolder og hofnar. I processen kunne vi fornemme, at der manglede en gartner, hvorefter vi aktivt fordelte rollen på skift imellem os. Vi har implementeret rollerne for bedre at kunne lede innovationsprocessen, og gartnerrollen hjalp os især videre, da vi manglede en, der var ansvarlig for energiniveauet i gruppen, da vi ellers var meget kritiske overfor vores ideer.

Vi har anvendt udforskningsevnerne fra The Innovators DNA: questioning, observing, experimenting og networking. Vi udvalgte først, hvilke evner vi selv identificerede os med for først at sikre os, at vi var dækket ind til at kunne skabe en succesfuld innovativ proces.

Efter observationsperioden lavede vi en mønsteranalyse (30 innovationsmetoder - en håndbog), fordi vi ville skabe struktur i vores indsamlede data samt for at prioritere viden i temaer og indsigter. Herigennem fik vi præsenteret vores individuelt indsamlet data.

UDVIKLING, DOKUMENTATION OG KVALITET

Ledelsen beskriver, at der sker en konstant udvikling på centret. Udviklingen startede for alvor i forbindelse med akkrediteringen og den danske kvalitetsmodel. Her begyndte de at dokumentere deres arbejde, pga krav om standarder for dette. Kvalitetsudviklingen på praksisstedet er ifølge ledelsen, fortløbende og har for øje at give patienterne den bedste behandling som muligt.

De får ideer til udvikling fra andre psykiatriske centre og afholder forbedringsmøder ugentligt samt personalemøde månedligt.

Når der arbejdes med kvalitetsudvikling hvor medarbejderne involveres, går der tid fra klinikken, hvilket betyder mindre tid til patientbehandling. Derfor må ledelsen vurdere, hvor mange udviklingsprojekter de kan have kørende.

På centret arbejder de med en forbedringstavle ift. at bruge virksomhedsplanen for 2015, centerets resultat-mål og informationer fra undersøgelser som fx LUP (Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser).

Lige pt. fylder arbejdet med patienttilfredshed og aktiviteter meget, da der er et resultatmål om at patienttilfredsheden skal ligge på 95%. Ydermere viser LUP-undersøgelsen, at  patienterne har meldt tilbage, at der ikke er aktiviteter nok. Dette sætter terapeutgruppen i en position, hvor de sætter spørgsmålstegn ved, om det er fordi der ikke er nok tilbud, om tilbuddene er de rigtige og hvorfor patienterne ikke synes, at tilbuddene rammer dem.

Derfor vil gruppen gerne konkret arbejde med at undersøge dette for at optimere udviklingen af praksis, men et etisk aspekt i dette er også, hvor mange målinger man kan udsætte patienter for under indlæggelsen.

Der stilles ikke deciderede krav til, at den enkelte ansatte holder sin viden opdateret vha. evidensbaserede artikler. Det er i stedet fordelt sådan, at de to ledere for ergoterapeut- og fysioterapeutgruppen finder relevant ny viden, der videregives til de resterende terapeuter.

For at sikre den enkelte medarbejders udvikling i sin praksis, arbejdes der årligt med MUS-samtaler, hvor udviklingen for den enkelte vurderes.  I den forbindelse har de købt AMPS kurser til deres ansatte for at sikre kvaliteten i ergoterapeutgruppen, da det har været et mål, at alle skulle have AMPS.

Der har i flere år været fokus på udredning og  undersøgelsesredskaber på centeret, fordi patienterne ofte er indlagt i kort tid (max 3 uger). Nu er fokus på, at arbejde mere med aktiviteter. Ergoterapeuterne har været “konsulenter” på et tværfagligt plan, da al personale har fokus på arbejdet med aktiviteter. Der er i denne forbindelse udviklet et skriveri med, hvordan de forskellige professioner kan arbejde mere bevidst med aktiviteter.

Fagligt har sanseintegration været fast forankret og været en del af centret i mange år. Da grundlaget for dette er under udvikling, mener ledelsen, at man skal holde sin praksis opdateret. I forlængelse af dette, kan arbejdet med sanseintegration være med til at støtte op om det politiske udspil om forebyggelse af tvang og bæltefrie afsnit.

FORMIDLINGEN

I formidlingen deltog vi (tre personer), to ergoterapeutstuderende og fem ergoterapeuter fra centret.

Vi lagde op til workshoppen ved at starte med at formidle vores data og evidens.

I formidlingen brugte vi efterfølgende den innovative metode “Brainstorm & idéprioritering” (30 innovationsmetoder - en håndbog).

Workshoppen var opbygget således:

Først delte vi deltagerne ind i to på forhånd skabte grupper. Derefter skrev hver person sine individuelle ideer til vores opkvalificerede triggerpunkt: “Hvilke andre tiltag kan foretages for at motivere patienterne til at deltage i de aktiviteter, der tilbydes i grupper?” på post-its i to minutter.
Derefter fik grupperne 20 minutter til indbyrdes at dele og præsentere de individuelle ideer, samt i fællesskab at lave flere ideer på post-its og sætte dem på en poster.
Til slut skulle de udvælge to i déer, til præsentation i plenum.

Formidlingen skabte læring for os som ergoterapeutstudernede ved at:

• Være tvunget til at holde os inden for en bestemt og meget tilrettelagt tidsramme.
• Blive stillet spørgsmål undervejs - både ift. litteratur/artikler og workshop, som krævede et kvalificeret svar.
• Skulle respektere hinandens roller (altså os, som formidlede), og holde de aftaler, vi havde lavet.
• Tænke hurtigt og tage spontane beslutninger undervejs i bl.a. workshoppen, hvis der skete noget uventet ift. det planlagte som fx spørgsmål fra deltagerne og posters der faldt ned.
• Det var udfordrende og lærende at skulle lede en workshop og ikke blot være deltager - også det at påtage sig en rolle som studerende (der er ledende) overfor en gruppe terapeuter med stor praksiserfaring.
• Vi inden for The Innovators DNA anvendte “associate” i workshoppen.
• Workshoppen gjorde, at vi lagde “arbejdet” over i deres hænder, hvilket gjorde resultatet af workshoppen uforudsigeligt.
• Workshoppen lagde op til deltagernes kreative evner, derfor kunne resultatet både gå i retningen af inkrementel innovation og radikal innovation. Gennem formidlingen blev det tydeligt, at det for deltagere var lettest at gå i retningen af inkrementel innovation.

FORSLAG TIL VIDERE ARBEJDE MED TRIGGERPUNKTET

Vi opkvalificerede vores oprindelige triggerpunkt ved at formulere et nyt punkt, der lagde op til at formulere nye tiltag i motivationsarbejdet.

I stedet for at sige “vi vil inddrage plejepersonalet”, opfordrede vi til, allerede nu, at tænke over hvordan, de vil inddrage plejepersonalet, så de fik konkrete idéer til, hvordan man kan inddrage. Vi spurgte derfor: “når I siger, I gerne vil inddrage plejepersonalet, hvad er det så I helt konkret vil gøre? altså hvordan vil I inddrage dem?”.

Vi lavede en opsamling, hvor vi stillede spørgsmålene:

• Hvordan er det anvendeligt?
• Hvad er næste skridt?
• Hvad tænker I om dette?

Efter workshoppen aftalte vi at sende en skriftlig opsamling på dagen og kilder til vores evidens, som de havde efterspurgt. Dermed sikrede vi, at det der blev snakket om ved workshoppen også blev formuleret skriftligt og dermed kunne videregives til de terapeuter, som var fraværende på dagen.

Vi oplevede at praksis var åbne og imødekommende og ét af forslagene blev sat på forbedringstavlen.

Én fortalte, at hun ikke regnede med, at der var så meget “kød” til at man kunne arbejde videre med vores triggerpunkt i workshoppen, men hun blev positivt overrasket og syntes, at der kom rigtig mange gode idéer.

NY VIDEN IFT. TRIGGERPUNKT

Ny viden ift. triggerpunktet kom fra deltagerne på workshoppen, i form af deres fire prioriterede forslag:

• Patienter skal have mulighed for at bidrage i aktivitet ud fra kultur og kompetence.
• Åben gruppe med gradueringsmuligheder ift. tid og deltagelse, så patienten ikke bliver så  overvældet og det kan virke mindre skræmmende.
• Inddrage plejepersonalet og læger i motivationsarbejdet i forhold til forskellige samtaler.
• Videofilme holdtilbud, da det kan være svært at få en ide om, hvad fx bevægelse og afspænding er (denne ide kom på forbedringstavlen).