Fortunen blog

Vi har igennem de sidste 4,5 uge arbejdet med at udvikle praksis på Træningscenter Fortunen. Vi har været præget af, at vi ikke kunne arbejde med det triggerpunkt, som vi først fastlagde. Derfor er det meste af projektet blevet udarbejdet i løbet af de sidste 2 uger.

• Brug billeder og/eller videoklip fra jeres praksisforløb og/eller formidling

Nedenfor ses et billede af tavlen fra formidlingen. Her er listet deres løsningsforslag og vores, hvorefter målgruppen stemte om hvilke 3 forslag, der skulle arbejdes videre med. Disse punkter bliver nærmere beskrevet i det følgende.

• Beskrivelse af jeres triggerpunkt:

“Hvordan bruges evidensbaseret praksis i den daglige praksis på Fortunen?”

• Hvem deltog i formidlingen?

3 modul 6 ergoterapeutstuderende, terapeutlederen, udviklingsergoterapeuten, 9 menige ergoterapeuter samt ut.

• Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen?

- Brainstorm er brugt i flere forskellige konceptudviklingsfaser for at fastlægge triggerpunkter og én gang i formidlingen i “samarbejde” med modtagergruppen/deltagergruppen.

- Questionstorm er ligeledes brugt i opstartsfasen for at klarlægge vores ikke-viden om praksisstedet og for at finde idéer til, hvad man kunne læse videre om og derved finde det endelige triggerpunkt. Efter fastsættelse af triggerpunktet, har vi også brugt metoden for at klargøre, hvad vi skulle undersøge for at få problembaggrunden på plads.  

- Mønsteranalyse er i første omgang brugt til at lægge os fast på et triggerpunkt ved at se på observationer der vedrører forskellige triggerpunkter. Da vi havde fastsat et triggerpunkt, brugte vi mønsteranalysen til at kategorisere punkterne “baggrundsviden”, “undersøgelser”, “tiltag og løsningsforslag” som vi kunne arbejde med indenfor området.  

- Idékæde-metoden anvendte vi ved vores første triggerpunkt for at bruge associationer til at videreudvikle løsningsforslag i projektet.  

• Hvilke samfundsmæssige krav tager jeres triggerpunkt højde for, ift dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

Det er op til den enkelte kommunale enhed, om man vil efterleve Den Danske Kvalitetsmodel (www.ikas.dk). Det har Fortunen valgt ikke at ligge sig ind under.

Derimod findes kvalitetsstandarder for Lyngby-Taarbæk Kommune, der blandt andet er med til at beskrive det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har vedtaget for kommunen – og på den måde synliggøres den politiske prioritering overfor kommunens borgere, leverandører og andre interesserede. I Lyngby-Taarbæk Kommune godkender Social- og Sundhedsudvalget hvert år kvalitetsstandarder i relation til praktisk hjælp, madservice og personlig pleje samt genoptræning og vedligeholdelsestræning. Derudover er der godkendt kvalitetsstandarder for aktivitetsområdet og hjælpemiddelområdet (http://www.ltk.dk).

Krav til dokumentation er internt beskrevet i form af terapeutoverskrifter, som alle terapeuter (ergo- og fysioteraptueter) skal doumentere efter. Under hver overskrift er der forskellige underpunkter, som man skal skrive ud fra. Hvis der er tale om myndighedsopgaver i form af visitation til ambulant behandling efter indlæggelse eller hjælpemidler, findes der et papir over, hvordan man bestiller disse ydelser til borgeren.

• Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet?

Interview med den ledende terapeut:

Ledelsen har ansvaret for, at medarbejderne har tid til alle deres opgaver inden for det antal timer medarbejderen er ansat i. Der kvalitetssikres gennem referenceprogrammer, kliniske retningslinjer, forløbsprogrammer og vejledninger (fra Sundhedsstyrelsen), som lederen sørger for, at alle medarbejdere er klar over og følger.

Når en medarbejder skal sendes på kursus eller anden form for kompetenceudvikling er det lederens ansvar at sørge for, at virksomheden stadig kan fungere selvom der er mandefald. Hvem der skal på kursus udvælges ud fra anciennitet, personlige egenskaber og hvor mange kurser den pågældende allerede har fået betalt af stedet. Pengene tages fra en kursuspulje, der deles af hele træningsenheden i kommunen. Når medarbejderne kommer tilbage fra kursus, skal de udfylde en handleplan, hvor de forpligter sig til at bruge den nye tillærte teori i praksis og skal beskrive, hvordan de vil gøre det. Handleplanen over implementeringen bliver senere evalueret med udviklingsergoterapeuten. På den måde sikrer man, at den nye viden kommer borgeren til gode.

Fortunen har ikke adgang til forskningsbaserede databaser. Derfor er den evidens de bruger og gør tilgængelig for medarbejderne i form af det tidligere beskrevne materiale fra Sundhedsstyrelsen. Fortunen prøver ydermere at ensrette deres arbejdsgange vha. mappen “nedskrevne arbejdsgange”, hvor skemaer over terapeutiske undersøgelsesredskab ligger efterfulgt af en hjemmelavet og meget omfattende vejledning. Denne mappe forventes det, at alle nyansatte læser. En ensretning af arbejdsgangene og mindsettet sikres dertil på koordinerings- og fællesmøder.

Interview med udviklingsergoterapeuten:

Udviklingsergoterapeuten superviserer under udførelse af en ergoterapifaglig ydelse, eller hvis en terapeut har brug for at blive sat ind i eksempelvis en undersøgelsesmetode. På det strategiske plan, står udviklingsterapeuten blandt andet for kompetenceudvikling hos de ansatte, prioritering af kurser/undervisning samt implementering af disse. Udviklingsterapeuten skal, enten på baggrund af egen, lederens eller de menige terapeuters opfordring, vælge hvilke kurser der er relevante. Dertil skal kurset være relevant for den gruppe af borgere, som Fortunen behandler.

• Hvilke innovative metoder brugte I, under formidlingen?

-Brainstormen brugte vi til at inddrage modtagergruppen i formidlingen og til at bringe deres viden i spil. Dette havde til mening, at de skulle føle en vis grad af ejerskab over projektet og de tiltag der vil blive igangsat i processen efter vores afsked. Dette virkede efter hensigten.

-Prioriteringsmatrix-metoden var inspirationskilde til vores afsluttende afstemning ved formidlingen ift. hvilke af de stillede løsningsforslag der var størst tilslutning til. Prioriteringen vil tydeligere anskueliggøre hvordan processen kan forløbe efter vores formidling og overdragelse af projektet til Fortunen bliver mere konkret og handlingsorienteret.

• Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for jer, som ergoterapeutstuderende?

-Inddragelse af modtagerne fremmer dynamikken og ejerskab af projektet fra deres side. Succesoplevelsen af formidlingsformen vil være brugbar for fremtidige formidlinger.

-Lidt godt til ganen gør modtagerne glade.

-De eksempler på diskussionsspørgsmål, som vi havde skrevet på vores slides under diskussionerne, lod til at være nogle gode kickstartere for modtagergruppen i deres indbyrdes diskussioner.

-Afrundringsvendigerne “hvad tager I med jer efter i dag?”, “hvordan kommer I videre herfra?” og “hvad er næste skridt?” var en god måde at holde de afsluttende kommentarer konkret til emnet og samtidigt få noget feedback på, hvordan de havde oplevet formidlingen.

-Når argumenter for valg af triggerpunkt bygges op af eksempler fra egen erfaring (fx skoleforløb), teoretiske kilder (fx basisbogen og artikler) og retningslinjer fra højere instanser frem for subjektive oplevelser ved observationer, undgår man, at modtagerne føler sig personligt stødt. Herved bliver det rarere at formidle projektet, det bliver bedre modtaget og giver dermed bedre grobund for en konstruktiv dialog og kommende tiltag.

• Hvad var jeres forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

De løsningsforslag, der kom på banen fra os og fra modtagergruppe ses nedenfor. Vores forslag er markeret med fed. De er prioriteret efter, hvor mange stemmer modtagergruppen har givet de forskellige forslag.

1. prioritet: Guideline til sparring. Nærmere beslutning om overskrifter tages op på koordineringsmøde. Som inspiration kan videofilmes en seance fra geriteamet, der fortæller, at de er gode til at udfordre hinanden evidensmæssigt.

2. prioritet: Benytte studerende, der kan stille kritiske spørgsmål efter føl.

3. prioritet: Månedligt møde hvor der er fokus på at diskutere ens praksis evt. med udgangspunkt i en bestemt borger.  

4. prioritet: Temadag på faggruppemøderne (evidensbaseret generelt og specialespecifikt).

5. prioritet: Journal club.

6. prioritet: Fortælle den gode ergoterapeutiske historie til samarbejdspartnere fx. hjemmeplejen.

7. prioritet: Efteruddannelse i evidenssøgning og kritisk gennemgang/læsning heraf. Dette kan fx. være en kursusdag afholdt på Fortunen af intern/ekstern ekspert.

Dertil blev der under afrundingen bragt følgende ideer på banen af ergoterapeuterne:

-Bruge/italesætte evidens i dagligdagen.

-Studerende kan lære og lære videre at søge og gennemgå evidensbaseret artikel.

-Sende projektbeskrivelser til bachelorprojekter.

• Hvordan oplevede I, at praksis tog i mod jeres ide?

-De blev glade for, at vi kom med konkrete forslag.

-At de var glade for, at de blev inddraget i beslutningerne.

-De synes, at det var et velvalgt og praksisnært emne.

-Lederen bad os ydermere om at fremsende udarbejdet materiale, mhp. at bruge det i det videre arbejde.  

• Hvad var ny viden ift. triggerpunktet?

Vi har fundet nogle artikler der belyser fremmende og hæmmende faktorer ved implementering af EBP. Artiklen “Occupational therapists report a low level of knowledge, skill and involvement in evidencebased practice” beskriver, at det er vigtigt med ledelsesmæssig opbakning, hvis EBP skal implementeres succesfuldt. Det er vigtigt, at fx. artikellæsning og -søgning bliver betragtet som “rigtigt arbejde” og dermed en naturlig del af alle terapeuters arbejdsdag. Dertil skal der indlægges “beskyttet tid” til evidenssøgning i terapeuternes skema. Journal club kan være en aktivitet der understøtter ovenstående faciliterende tankegange.

De barrierer udviklingsterapeuten på Fortunen mener, man møder ved implementering af ny viden er en blanding mellem personlige- og miljømæssige faktorer. Personligt skal terapeuten være klar på at tage sig den tid, der er behov for og være beredt på formentlig at skulle omlægge nogle af sine arbejdsvaner og rutiner. Derudover har man en vis tryghed på sin arbejdsplads i form af de roller, man internt påtager sig. Disse roller kan blive udfordret ved, at man viser en vis sårbarhed, når man skal implementere ny viden. De miljømæssige faktorer handler om, at man f.eks. skal stille borgere “til rådighed” som er relevant for et nyt undersøgelsesredskab.

I 2000 indtræder MVU-loven (retsinformation.dk), som betyder at uddannelsen til ergoterapeut forlænges til 3,5 år, og hermed bliver en professionsbachelor. Dette er dels et kvalitetsstempel med krav om inddragelse af national og international forskning, dels er det en understregning af, at uddannelsen er udviklingsbaseret og professionsorienteret. Implementeringen af EBP på uddannelsen og i praksis er under stadig udvikling for at indlære og anvende det på bedste måde i praksis.  

Den opnåede viden fra dokumentstudier har sammen med udviklingsergoterapeutens udtalelser på området dannet grundlag for det spørgeskema, som vi udarbejdede. Nedenstående viden er fundet gennem spørgeskemaerne, som blev sendt ud til de menige ergoterapeuter og udviklingsergoterapeuten, der også har behandlinger i ferieperioder.

40 % af deltagerne er uddannet professionsbachelorer, og burde derfor have modtaget undervisning i EBP på uddannelsen. Det er dog 87,5% af besvarelserne, der understøtter, at der på uddannelsen blev undervist i dette og der må derfor også have været fokus på EBP inden uddannelsen blev en professionsbachelor, hvilket bekræftes af artikler, hvor en evidensbaseret tilgang beskrives meget tidligere.
100% svarer, at de har fået uddannelse i EBP efter endt uddannelse, dette understøttes af vores interview med udviklingsterapeuten, som fortalte, at de flere gange før har haft emnet oppe til faggruppemøder.  

AMPS er et standardiseret redskab, som kan fremme praksis af høj kvalitet, hvor der undersøges på samme måde hver gang. 70% er som anden videreuddannelse blevet AMPS-kalibreret. Selvom stedet selv fremhæver AMPS som kvalitetssikring, er det kun 14,3% der altid AMPS-tester relevante borgere.

33,3% svarer, at de ofte bliver udfordret vidensmæssigt for baggrunden for intervention af deres kolleger. Kollegerne bruger også i højest grad hinanden, når de skal finde viden om grundlag for behandling. Det er tankevækkende at 70% trods dette har størst tillid til forskningsbaseret viden fundet gennem databaser. Vi har senere fundet ud af, at der på Fortunen ikke er adgang til databaser. Dette er en problematik som ledelsen er opmærksomme på, og prøver at få løst.

90% mener, at de som faggruppe støtter hinanden i at arbejde evidensbaseret, og et overvejende flertal mener, at manglende tid kan forhindre evidensbaseret praksis. Samtidig mener 70%, at de har tid i løbet af en dag til at søge evidens. Fra ledelsens side, mener man, at de ansatte har mulighed for at støtte og undersøge hinandens praksis, ved at have koordineringsmøder samt møder mellem terapeuterne internt i grupperne. Hertil kan det nævnes, at 60% mener at ledelsen i høj grad støtter op om EBP.

Der er 20 %, der svarer ja til, at de har adgang til databaser fra Fortunen. Her kunne det have været relevant at undersøge, hvad disse personer mener med “database”, da der ikke er adgang til videnskabelige databaser.
88,9% mener, at der er adgang til evidensbaseret viden i papirform. Vi har overvejelser om hvorvidt dette opfattes som den mappe om undersøgelsesmetoder med tilhørende udførelsesguide der står på terapeutkontoret, om det er materialet fra Sundhedsstyrelsen, der hentydes til eller noget tredje. Det har desværre ikke været muligt at undersøge nærmere.

Selvom vores projekt endte med at blive et hektisk forløb grundet omlæggelse af triggerpunkt, endte det positivt. Formidlingen blev opfattet som inspirerende, og praksisstedet var positivt stemt ift. at gå videre med de løsningsforslag vi kom frem til i samarbejde med dem.