Sigrid Undset

                                                                                                                             

8/6-2015

Specialcenter Sigrid Undset er beliggende i Kalundborg Kommune. Specialcenteret består af børneskolen (0.-10./11. klasse), aflastningen Kildebo, SFO’en Tulla og voksenskolen (3-årigt ungdomstilbud + kursusafdeling). Organisatorisk er centeret inddelt efter linje- og stabsprincippet, hvor der er en leder for hele centret og hver afdeling har en leder, og hvor ergoterapeut/talepædagog og administrationen sidder som stabsfunktioner.

Vores projekt omhandler børneskolen. Denne er inddelt i B-klasser (0.-3.), M-klasser (4.-7.) og U-klasser (8.-10./11.) og to sprogklasser, hvor børnene alle benytter talecomputer. Den er delt op mellem rød bygning og gul bygning. I gul bygning bor U-klasserne og M-klasserne og i rød bygning bor B-klasserne. 

Ergoterapien ligger fysisk sammen med børneskolen, og deler lokaler med talepædagogerne. Der er hovedsageligt samarbejde med rød bygning, da der arbejdes med en netværksmodel, som går ud på at der fra når børnene starter i 0. klasse, opstartes et netværk, hvor ergoterapeut, klasselærer og talepædagog indkalder forældrene til netværksmøde, hvor forældrene må invitere andre de mener er relevante ift. barnets hverdag, f.eks. bedsteforældre, aflastning, sagsbehandler. 

De første fire dage på Sigrid Undset har vi været rundt og observere en masse forskellige situationer to og to. Vi har været rundt til undervisningstimer, ergoterapibehandling, LP-møde (læringsmiljø og pædagogisk analyse), teammøder, morgensang. Vi blev taget godt imod og der var en god stemning rundt omkring på skolen. Vi fik mulighed for at præsentere os selv på et lærermøde.

Efter nogle gode dage med mange indtryk, brugte vi aftenerne i sommerhus i Havnsø, hvor vi havde god tid til at reflektere på gyngende grund i smukke omgivelser.

Beskrivelse af jeres triggerpunkt

Efter klyngevejledningen, besluttede vi os for at ændre vores metodiske tilgang og skærpe vores triggerpunkt. Triggerpunktet kom herefter til at hedde ‘det tværfaglige samarbejde på Sigrid Undset - med fokus på ergoterapeutens synlighed’. Denne trigger tog udgangspunkt i vores observationer, hvor vi observerede problemstillinger ift. brug af ergoterapeutens kompetencer i det tværfaglige samarbejde, men vi ønskede at undersøge om det var en generel tendens mellem alle faggrupper.

Triggerpunktet valgte vi derfor at undersøge gennem spørgeskema, i stedet for ved interview. Vi skiftede dermed fra en kvalitativ til en kvantitativ metode. Den kvantitative metode var bedre til at belyse vores trigger, da denne giver mulighed for at få data fra flere informanter.

Hvem deltog i formidlingen?

Ved formidlingen deltog de to ergoterapeuter, to lærere fra udskolingen og en repræsentant fra ledelsen.

Kick-off workshop

Beskrivelse af formålet med anvendelse af 

de innovative og iværksættende strategier 

i processen?

Af de 30 innovationsmetoder Erhvervs- og Byggestyrelsen opstiller i deres håndbog, har vi benyttet os af metoder i faserne 0-3:

• Kick-off workshop: her var vi fuldstændig åbne, havde intet kendskab til stedet og lavede en brainstorm med alle de spørgsmål der faldt os ind.

• Researchguide: Her opstillede vi et skema for, hvilke metoder der kunne besvare de spørgsmål vi havde opstillet i kick-off workshoppen.
• Observation: De første fire dage på Sigrid Undset. Ustrukturerede observationer.
• Mønsteranalyse: På baggrund af vores observationer, havde vi hver især fundet frem til 5-8 pointer, som vi grupperede i temaer. Denne lå til baggrund for at finde vores triggerpunkt.
  Mønsteranalysen har vi også brugt til at analysere vores data fra spørgeskema.
• Brainstorm: Har vi brugt flere gange i løbet af processen. Først til workshoppen på skolen, hvor vi stiftede kendskab til metoden, derefter længere inde i processen, hvor vi har brugt den til at finde løsningsforslag og til sidst til formidlingen, hvor vi faciliterede til at deltagerne skulle afprøve denne metode for selv at komme op med løsningsforslag.
• Rapid Prototyping: Stiftede vi også kendskab med i workshoppen, i form af ‘Idékæden’, som også var en metode vi valgte at bruge til formidlingen.

Set ift. Teori U, har vi erfaret, at det som Scharmer benævner som ‘Downloade’, er noget der ligger meget naturligt for os og derfor svært helt at undgå. Vi startede ud med at være meget opmærksomme på at være fuldstændigt åbne overfor alt, og var gode til at udfordre os selv og hinanden, hvis vi begyndte at falde tilbage til at downloade. Efter vi havde fundet et triggerpunkt kom vi dog meget hurtigt til at gå tilbage til at downloade, og havde et par dage hvor der blev vendt op og ned på det hele, hvor vi så igen bevægede os ned mod bunden af U’et.

Innovationsdiamanten:

Vi har gennem processen erfaret, hvorfor det i innovationsprocessen er vigtigt at have fokus på alle innovationsdiamantens fire parametere, og altså sørge for at alle lederrollerne er til stede. Vi var i starten af prejektet gode til at udfordre hinanden på disse roller og sørge for at have alle i spil, men da vi skulle vælge metode, glemte vi at have fokus på lederrollerne. Der var ikke nogen der var opmærksomme på, at påtage sige hofnar-rollen, hvilket vi efterfølgende fandt ud af, kunne have været gavnligt. Manglen på hofnar-rollen gjorde, at vi ikke fik udfordret hvilke fordele og ulemper der var ved interview-metoden ift. vores triggerpunkt. Efter klyngevejledning fik vi udfordret vores metodevalg, og fandt frem til at vi var nødt til at stille spørgsmålstegn ved vores metode, da den ikke kunne undersøge det vi ønskede. Herefter startede vi stort set forfra og fik arbejdet mere i dybden med lederrollerne, hvor vi altid var opmærksomme på at stille spørgsmål ved alt hvad vi gjorde.

Hvilke samfundsmæssige krav tager jeres triggerpunkt højde for, ift. dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

Der ligger ikke fra undervisningsministeriets side krav om dokumentation på specialskoler, men som autoriseret ergoterapeut er der krav om, at man dokumenterer praksis. I ‘bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler’ beskrives kravene ift. journalføring, opbevaring videregivelse og overdragelse, som skal overholdes. En af de observerede problemstillinger var at der ikke blev dokumenteret efter hver foretagede behandling, og at den dokumentation der blev lavet, ikke blev opbevaret på forsvarlig vis, i de patientjournaler hvor det burde.

I servicelovens §46 beskrives krav om helhedsorienteret støtte gennem hele elevens folkeskoletid. Der er på Sigrid Undset ressourcemæssigt ikke mulighed for at efterleve dette ift. ergoterapi. Ergoterapeuterne følger kun eleverne i de små klasser, på trods af, at det kunne være relevant gennem hele skoletiden.

Vores triggerpunkt omhandler ergoterapeuternes synlighed. Dette kan udvikle kvaliteten af den ergoterapeutiske indsats i det tværfaglige samarbejde.
Én måde der kunne hjælpe på synligheden og kvalitetsudviklingen, kunne være en indsats omkring dokumentationen på stedet. På nuværende tidspunkt er der ikke et fælles dokumentationssystem for de forskellige professioner på skolen, og dokumentationen er derfor ikke lige tilgængelig for alle. En indsats med elektronisk dokumentation, vil kunne danne en ramme for et fælles udgangspunkt, hvor alle kan følge med i hvad hinanden laver, og det vil dermed være muligt for andre professioner, at få indblik i, hvad ergoterapeuterne laver, hvilket sikrer en større synlighed. Også ift. eksterne samarbejdspartnere, som f.eks. psykolog, vil det også både kunne sikre kvalitet og effektivitet, hvis denne før møder, kan bruge dokumentationen til at forberede sig til mødet.

Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet?

Fra skoleledelsens side er der udstukket en række målsætninger omhandlende børn og personale. En af målsætningerne lyder: “at medarbejderne har og fortsat udvikler specialpædagogiske kompetencer.”. Dette er et udtryk for at skolen ønsker, at udvikle personalets fagprofessionelle kompetencer.

Brainstorm

Hvilke innovative metoder brugte I, under formidlingen?

Brainstorm: hvor vi faciliterede til at deltagerne skulle afprøve denne metode for selv at komme op med løsningsforslag.

Idékæde

Rapid Prototyping: i form af ‘Idékæden’, som også var en metode vi valgte at bruge til formidlingen.

Disse to metoder har vi valgt, da vi gerne vil inddrage dem selv i processen med at finde på løsningsforslag. Disse to metoder er gode til at åbne op for at deltagerne kan komme med nogle vilde, urealistiske ideer, og videreudvikle på disse.

Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for jer, som ergoterapeutstuderende?

Vi fik en læring ift. hvordan man kan bruge innovationsmetoderne til at facilitere rammer for idéudvikling professioner imellem. Vi lærte, at man i denne facilitering, skal være opmærksom på, at de forskellige innovationsmetoder skal forklares grundigt, da deltagerne i workshoppen ikke havde samme kendskab til metoderne som vi havde. Dette skabte lidt forvirring, da vi faciliterede til idékæden.

Hvad var jeres forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

Vi havde i vores innovationsproces med brainstorm og idékæden, endt op med tre forskellige løsningsforslag, som vi havde arbejdet i dybden med. Disse var:

Dokumentation:

Kunne man gøre dokumentationen elektronisk, således at den blev lettere tilgængelig for flere, og dermed er med til at tydeliggøre de forskellige fagpersoners tiltag med og omkring det enkelte barn.

I “Nurses’ Perceptions of the Impact of Electronic Health Records on Work and Patient Outcomes”, er brugen af elektroniske patientjournaler undersøgt kvalitativt blandt sygeplejersker på hospital. I artiklen opstilles de positive og negative effekter af den elektroniske journal. De positive effekter bl.a. er at patientinformationerne blev lettere tilgængelige, effektiviteten af arbejdet øgedes og bedre mulighed for en sikker pleje. Til gengæld bliver der mindre tid pr. patient, da der går meget tid med dokumentationen og det ses at det giver forringet kritisk tænkning og at dokumentationen kommer i stedet for den mundtlige, tværfaglige kommunikation, men at det skrevne ikke nødvendigvis bliver læst, hvorfor der er risiko for at viden går tabt (Kossman & Scheidenhelm, 2008).

Elektronisk journalsystem kan være med til at evidensbasere praksis, facilitere kommunikationen og tydeliggøre en helhedsorienteret indsats omkring barnet. For at det skal fungere kan man dog se, at det vil kræve nogle retningslinjer ift. hvor ofte man skal skrive, hvad og hvordan man skal skrive og hvor ofte man skal orientere sig i det skrevne.

Vi tænker også at det kunne forbedre arbejde med f.eks. psykolog, da man vil kunne dele viden forud for samtaler. Man kunne evt starte med at skrive journaler på de nye elever i 0 klasse.

Funktion:

Kunne man give ET x antal timer om ugen, som er mærket til at være i den gule bygning. Dette kan evt. gøres ved fysisk ‘kontor’ og observationstimer i de forskellige klasser, så ET får et kendskab til eleverne og er mere synlige og lettere tilgængelige for personalet.

Giver mulighed for professionel sparring og kompetenceudvikling.

Viden om kernekompetencer:

Forslag til, hvordan viden om kernekompetencer kan skærpes:

• Man kunne arbejde i tværfaglige teams ud fra cases eller situationsbeskrivelser fra dagligdagen, hvor man hver især skulle komme med en vinkel som kendetegner ens kernekompetence.
• Inddrage lærere/pædagoger fra teams i B-klasserne, da de kan fortælle om, hvilke situationer de sparrer med ET
• Anvende ergoterapeutstuderende, som kunne lave en formidling eller en workshop omhandlende kernekompetencer og det tværfaglige samarbejde.
  Invitationer til skolen:
• Ekstracurriculære aktiviteter for studerende, supplerende frivillige aktiviteter.
• Modul 13 projekt

Dette kan give kendskab til hinandens fagkompetencer, hvilket kan højne det tværfaglige samarbejde, f.eks. i LP.
Kan give et bedre grundlag, for at ET kan indgå i det tværfaglige samarbejde i U-klasserne, da det vil være tydeligt for alle, hvad det er ET kan bidrage med.

På baggrund af artiklen “a best evidence systematic review of interprofessional education: BEME Guide no. 9” viser at tværprofessionel undervisning i kontekst med kvalitetsudvikling bruges til at udvikle praksis og forbedringer af services. For at den tværprofessionelle undervisning skal lykkes skal den tilpasses deltagerne så den matcher de fysiske og sociale omgivelser. Den tværprofessionelle læring er med til at udvikle den nødvendige viden og færdigheder for tværfagligt samarbejde (Hammick, Freeth, Koppel, Reeves & Barr, 2007).

Derudover introducerede vi deltagerne i workshoppen for nogle forskellige innovationsmetoder, som de evt. kan bruge fremadrettet i deres videre arbejde med problemstillingen.

Hvordan oplevede I, at praksis tog imod jeres ide?

Deltagerne til workshoppen var engagerede og tog godt imod vores idé med at tænke i kreative løsningsmuligheder gennem brainstorm og idékæde. På baggrund af deres ideer, blev der startet gode diskussioner.
De tog også godt imod vores forslag, og diskuterede efterfølgende relevansen af disse, og hvilke af dem de hver især tænkte var mest anvendelige. Gennem diskussion fik de også videreudviklet på vores ideer, og koblet dem til de ideer de selv var kommet op med.

Vi havde taget fat i et triggerpunkt, som de selv fandt relevant og aktuelt ift. fremtidig planlægning af næste skoleår. Dette er muligvis også en af grundene til at det blev en vellykket workshop, da de havde behov for at få snakket om disse ting, og ikke nødvendigvis har tid til at sætte sig ned og gøre det i hverdagen.

Hvad var ny viden ift. triggerpunktet?

Under formidlingen fandt vi frem til at

• der er stor tilslutning ift. at arbejde med det tværfaglige samarbejde, rettet mod at inddrage ergoterapi i M- og U-klasserne.
• ledelsen er bevidste om udfordringerne og har fokus på dette i de fremtidige skoleår
• man ønsker at arbejde med overdragelse og kommunikation fra B-klasserne til M og U