Humlehusene blogindlæg

BLOG

Træningscenter Humlehusene

Gözde, Malene og Josefine

Beskrivelse af jeres triggerpunkt.

Hvordan kan ergoterapeuterne synliggøre ergoterapi i holdtræningen, og give borgerne større forståelse for ergoterapi som træning, så borgerne opnår større tryghed og motivation for denne træningsform?

Ergoterapeuterne:

Det gælder både ergoterapeuter der varetager monofaglig holdtræning og dem der har holdtræning i samarbejde med fysioterapeuter.

Holdtræningen:

Vedligeholdende hold, genoptrænende hold, træningshold på plejehjemmet som praksisstedet samarbejder med.

Vi startede med et triggerpunkt der lød:  

Hvordan får vi dokumenteret de ergoterapeutiske ydelser i forbindelse med holdtræning og individuel træning, så ergoterapeutens kernefaglighed tydeliggøres i form af fokus på aktivitet og deltagelse i dagligdagen?

Dette triggerpunkt var sat ud fra specielt én ergoterapeuts udtalelser, derfor var der behov for yderligere undersøgelse.

Efter observationer og interviews ændrede vi triggerpunktet til et der dækkede et problem som flere af ergoterapeuterne udtrykte, og vi så et behov for.

Hvem deltog i formidlingen?

Det gjorde fire ud af fem af de ergoterapeuter der varetager holdtræning på stedet. Derudover var lederen også invitereret, men var ikke med.

Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen?

I processen har vi brugt Scharmers Teori U. U’ets udgangspunkt er, at nogen ønsker eller måske er nødt til at udvikle noget nyt. Formålet er at have en forståelse for hvor vi er i processen og sikre at vi komme hele vejen rundt og “ned i u’et”, da Teori U er helhedsorienteret. Vi skal ned der hvor man ikke har nogle forventninger til det man ser, så man forsøger at opnå en så objektiv rolle som muligt i observationer og interviews. Objektiviteten er med til at sikre at det er et problem der er relevant for stedet, og ikke kun et produkt af ens forudindtagelser, “man finder hvad man leder efter”. Når man følger Teori U, forsøger man ikke kun at være objektiv, men også at være nærværende i det man ser og sanser.

Da vi første gang havde besøgt virksomheden, havde vi en forudindtagelse om hvad vores triggerpunkt ville blive. Efter observationer og interviews hvor vi havde arbejdet ud fra Teori U kom vi frem til et andet triggerpunkt, som ramte stedets udtrykte problemer, frem for hvad vi forventede at se af problemer.
Teorien består af syv trin, beskrevet i praksis herunder. 

Downloade:

Ved hjælp af workshops på skolen og gennem mini-opgaven om det tværprofessionelle samarbejde, forsøgte vi inden det første møde med praktikstedet at slippe vaner, rutiner og kontrol over hvad vi forventede og regnede med ift. praktikstedet.

Se:

Gennem introduktion, observationer og interviews på praktikstedet søgte vi at opnå en åben erfaring af stedet, uden vanetænkning. Vi søgte at se stedet med friske øjne.

Sanse:

I observationerne og interviews søgte vi at fornemme stedets tanker, kropsfornemmelser, stemninger og ideer, uden at tænke på intentionaliteten i det vi så og hørte. Blandt andet ved at spørge ind til deres svar i interviewene, og deres tanker og refleksioner bag hvad de gør i praksis.

Skabende nærvær:

Dette er især gældende i observationerne vi gjorde på stedet, hvor vi søgte at se potentialet i nuet. Vi søgte at forholde os så fordomsfrie og åbne som muligt. Det var en udfordring da man som ergoterapeutstuderende er skolet til at være meget løsningsorienteret, og det var svært at slippe denne tankegang.

Det er også her vi læste de transskriberede interviews igennem, og forsøgte at finde emner, sammenhæng, gentagelser osv. mellem de fire interviews.

Udkrystallisere:

Vi udvalgte en emne der gik igen i de fleste interviews og observationer. Herfra lavede vi en workshop for ergoterapeuterne hvor de skulle komme med løsninger til problemstillingen. Der var ingen grænser for hvad ideerne måtte indeholde, og de blev opfordret til også at tænke stort, ud af boksen og utraditionelt.

Skabende prototyper:

I workshoppen skulle ergoterapeuterne herfra udvælge tre idéer, eventuelt kombineret af flere små, som de arbejdede videre med, for at skabe en prototype på en konkret idé. Den skulle være simpel og stiliseret og kun indeholde de væsentligste træk.

Ergoterapeuterne nåede ikke helt igennem denne proces, men blev opfordret til at følge op på idéudviklingen og de aftalte at gøre det ved næste monofaglige møde.

Performe:

Denne del af teorien ligger i fremtiden for ergoterapeuterne, hvis de vil arbejde videre med idéen og vil implementere det i praksis.   

Innovationsdiamanten og dens tilhørende lederroller

Vores formål med at anvende innovationsdiamanten i vores prejekt var at udfordre os selv på vores roller, og blive tydelige i behovet for både at undersøge vidensdynamikken: viden og ikke-viden, samt kommunikationsdynamikken: relationer og koncepter. Disse ligger overfor hinanden som modpoler og alle sammen er vigtige at afbalancere for at fremme innovationsprocessen.

Viden, vidensdetektiven:
Der er blevet arbejdet med viden og derigennem vidensdetektiven, da nogle gruppemedlemmer havde erfaring på området, da de havde været i praktik på genoptræningscentre hvor holdtræning blev brugt flittigt.

Denne rolle appellerer til personer med kritisk sans og flair for at stille spørgsmål til de data og den viden gruppen sidder med og er i færd med at indsamle. På den anden side er personen interesseret i at opbygge vidensindholdet. Personen er sammen med hofnaren ansvarlig for at så tvivl om det vedtagne, om det alle tager for givet. Her stilles hvorfor spørgsmål.

Ikke-viden, hofnaren: En i gruppen havde knap så meget erfaring, og var derfor i stand til at stille spørgsmål uden at have en forudindtaget holdning til hvad svaret skulle blive. Dette gruppemedlem kunne også stille spørgsmål til ting de andre tog for givet. Desuden er hofnaren også ansvarlig for at trække deltagerne over mod ikke-viden, forstået på den måde at man skal hjælpe og opfordre de andre til at få stillet de “dumme“ spørgsmål.

Relationer, gartner:

Gruppen har på skift haft gartner rollen. Dog har vi fra starten været med åbne og skabt et tillidsfuldt arbejdsmiljø. Da det Drejer sig først og fremmest om at få opbygget relationer af gensidig respekt og tillid. Kan gøres på nogle sjove måder. En runde med brændende spørgsmål er godt udgangspunkt, da man har rollen ved at forsøge at få alle til at deltage.

Koncepter, konceptudfolderen:

Gruppen har på skift haft rollen som konceptudfolder. Det har været meget blandet hvem der har taget rollen hvornår, men som regel har den der har haft mest viden på området der blev arbejdet med, taget rollen. Man kan desuden have tendens til at være styrende, når man tager denne rolle.  

Hvilke samfundsmæssige krav tager jeres triggerpunkt højde for, i forhold til dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

Den danske kvalitetsmodel (DDKM)

Baggrund for udviklingen af modellen er et øget fokus på utilsigtede hændelser  i starten af 90’erne, da der var behov for at arbejde med kvalitetssikring.

Modellen er udviklet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Regionerne, og skal sikre sammenhæng i patientforløbene, kvalitetsudvikling samt dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Albertslund Kommune sætter krav om relevant aktivitet- og funktionstræning i den ergoteraputiske  genoptræning. Dette gælder genoptræning for anden neurologisk sygdom, geriatriske borgere, skader på håndled og fingre og anden genoptræning. Udover funktions- og aktivitetstræning skal apopleksi og senhjerneskader have relevant kognitiv træning.   

Vores triggerpunkt tager højde for sammenhæng i patientforløbene, kvalitetsudvikling, dokumentere og synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet samt kommunens krav i forhold til relevant kognitiv-, aktivitets- og funktionstræning. Dette  ved at rette fokus mod synliggørelsen af ergoterapi i holdtræningen og øge borgernes forståelse for denne træningsform.

Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet?

Lederen forholder sig åbent til udviklingen på stedet. Lederen har en god relation til udvikling af ergoterapi, og har styr på hvad ergoterapeuter varetager og ikke varetager af opgaver, i holdtræningen. Lederen vil meget gerne udvikle ergoterapi, da der har været udfordringer i forhold til træning af borger i simulerede daglige aktiviteter såsom madlavning i grupper. Her havde borgerne svært ved at se koblingen mellem træning og aktivitetsudøvelse, og derfor vil lederen gerne have borgerne til at se hvad ergoterapeutisk træning er, og at det ikke kun er det funktionelle og biomekaniske.

De øvrige ergoterapeuter udtrykker at lederen ikke er så god til at forholde sig til de idéer terapeuterne kommer med, og det ofte bliver forkastet, derfor føler ergoterapeuterne behov for at gå uden om lederen og tage det direkte op til borgmesteren i stedet.

Hvilke innovative metoder brugte I, under formidlingen?

Brainstorm:

Ergoterapeuterne fik fem minutter til hver især at skrive cirka tre idéer på en post-it med emnet: Hvordan kan borgerne få mere ergoterapi ud af holdtræningen?

Herfra udvalgte de i fællesskab tre idéer der blev arbejdet videre med i idékæden.

Idékæden:

Tanken med idékæden var at tvinge terapeuterne til at tænke ud af boksen.

De blev tvunget til at videretænke idéer og forsøge at muliggøre disse, som de normalt ville have tendens til at forkaste eller udskyde.

De fik tre minutter til at udfylde hver firkant, hvorefter papiret roterede videre til sidemanden, indtil alle felter er udfyldt.  

Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for jer, som ergoterapeutstuderende?

Det var lærerigt at hjælpe dem i processen hvor de skulle udvælge nogle idéer at arbejde videre med. Det var også lærerigt at høre forskellen på idéerne terapeuterne imellem. En af dem var virkelig god til at tænke ud af boksen, mens en anden var mere lukket og realistisk bundet i sin tænkning, i forhold til hvad hun så som muligt ifm, midler osv. på træningscenteret. På den måde supplerede de hinanden godt og fik skabt en god dynamik.   

Hvad var jeres forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

Ansætte en ekstra ergoterapeut så ergoterapeuterne har mulighed for at lave opfølgning på overførbarheden fra holdtræningen til individuel aktivitetsudførsel i hjemmet.

Lave en plan for holdtræningen på ugebasis, hvor ergoterapien er tydeligt repræsenteret, så det bliver en fast del af træningen.

Sørge for at ergoterapeuter (og eventuelle relevante fysioterapeuter) taler sammen inden træning og planlægger målet for træningen, samt hvilke øvelser og aktiviteter der er relevante for at sikre den tværfaglige indsats.

Tale om borgernes individuelle mål under hver træning i fællesskab.

Involvere borgerne i planlægningen. Næste gang skal vi lave noget med balance. Er der nogen af jer der har idéer til hvordan vi kan træne balancen næste gang? Er der nogen af jer der ofte oplever at i bliver svimle i bestemte situationer derhjemme?

Introducere nye borgere, hvor alle fortæller om deres individuelle mål og motivation.

Hvordan oplevede I, at praksis tog i mod jeres idé?

Vi fremlagde for dem som idé, at det var dem der skulle komme med idéerne til hvordan borgerne kunne få mere ergoterapi ud af holdtræningen, hvilket de tog godt imod.

Vi nævnte et par forslag: at der blev ansat en ekstra ergoterapeut så det var muligt at følge op med hjemmebesøg, at der skulle være ergoterapeuter på fx hofte-holdene eller at kunne det være at borgerne skulle involveres i noget demokratisk medbestemmelse og i diskussioner omkring træning, erfaringer osv.
De var gode til at invovlere sig i at finde nye ideer, de var engagerede og turde bryde ud af vante rammer. 

Hvad var ny viden i forhold til triggerpunktet?

At de tidligere havde haft fokus på holdtræningen, og at tidligere studerende var kommet frem til et lignede triggerpunkt.

Vores triggerpunkt lød: Hvordan kan ergoterapeuterne synliggøre ergoterapi i holdtræningen, og give borgerne større forståelse for ergoterapi som træning, så borgerne opnår større tryghed og motivation for denne træningsform?

De kom frem til en idé i fællesskab: At opstarte et §86 grundforløb for borgerne inden de starter genoptræning på centret. Her er der en overensstemmelse med at de gerne vil tydeliggøre ergoterapien i holdtræningen ved at lave en senior grundskole, hvor borgerne får undervisning i hvad ergoterapeutisk holdtræning/træning er og hvad ergoterapi har som formål i forhold til borgernes træning, inden opstart på holdet.