Hillerød Hospital - akut neurologisk afdeling

Hillerød Hospital -Akut neurologisk afdeling

-Nikita, Katrine, Berit og Mille

Beskrivelse af vores triggerpunkt

Under vores indledende 4-dages observations-periode, lagde vi alle mærke til, at ergoterapeuten ikke altid bidrog med sin faglige viden om patienten på de tværfaglige morgen-møder og konferencer. Dette genererede en masse spørgsmål omhandlende ergoterapeuternes synlighed på stedet, og om de andre faggruppers kendskab til ergoterapeutens rolle, kernekompetencer og arbejdsopgaver.

Disse spørgsmål og refleksioner, førte os frem til dette triggerpunkt:

• Er ergoterapeutens rolle synlig, i den tværfaglige kontekst, på akut neurologisk afdeling?

Vi udarbejdede herefter spørgeskemaer til de andre faggrupper, der kunne belyse triggerpunktet. Herefter lavede vi 9 interviews med ergoterapeuter, SOSU-assistenter, fysioterapeuter og en sygeplejerske. Formålet med disse interviews, var at kunne spørge mere uddybende ind til områder der berørte trigger-punktet. Nogle af interviewspørgsmålene udsprang også fra de data vi modtog via spørgeskemaundersøgelsen. Denne dataindsamling tydeliggjorde at de adspurgte faggrupper generelt set opfattede ergoterapeutens rolle som værende synlig på afdelingen i den tværfaglige kontekst. Derudover var alle generelt tilfredse med det tværfaglige samarbejde. Der blev dog givet udtryk for, fra samtlige faggrupper, at der var et behov for mere samarbejde i praksis omkring patienten inde på stuen på tværs af faggrupper, samt et ønske om et fælles mål for patientens behandling, som alle faggrupper kunne arbejde henimod via godt samarbejde og sparring.

Vi valgte derfor at rette fokus på det tværfaglige samarbejde med patienten i centrum, i vores formidling.

Hvem deltog i formidlingen?

Begge neurologiske afsnit var repræsenteret med hhv. 5 fysioterapeuter og 7 ergoterapeuter. Der var desværre ikke nogen repræsentanter fra plejegruppen, muligvis fordi de selv holdt monofaglig konference samme dag på samme tid, som vores formidling fandt sted. 

Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen

Forud for vores observations-periode tog vi udgangspunkt i  Lotte Darsøs teori omhandlende prejektdelen af innovationsprocessen, herunder Innovationsdiamanten og dertilhørende leder-roller. Formålet med dette var, at vi i vores proces ville være, og har været, bevidste om rollernes betydning, samt hvornår vi benyttede dem. Denne opmærksomhed har medvirket til at optimere vores innovationsproces, samt øge bevidstheden om vores individuelle roller og ikke mindst udfordre disse.  

Nedenfor ses eksempler på hvornår vi har anvendt de forskellige lederroller: 

• Ikke-viden/Hofnar: I processen har vi benyttet os af “hofnar-rollen” i situationer, hvor vi har haft behov for, at stille spørgsmålstegn ved noget vi har observeret i praksis, eller nogle af de udtalelser der er kommet i forbindelse med vores interviews.

• Koncept/Konceptudfolder: Denne er benyttet når idéer, opsamling af dataindsamling og egne refleksioner skulle udfoldes og nye perspektiver opdages. Vi har forsøgt at få afklaret eventuelle uenigheder undervejs, for at fremme en dynamisk proces.

• Viden/Vidensdetektiv: Denne er benyttet når vi har holdt teori op mod praksis. Ligeledes har vi hver især i gruppen påtaget os denne rolle under debatter, hvor vi har argumenteret for og imod hinanden på baggrund af individuel viden, erfaring m.m. Det er også denne rolle vi har anvendt, da vi skulle dykke nærmere ned i vores dataindsamling.

• Relationer/Gartner: Vi har forsøgt at bruge vores tid effektivt ved at udpege én i gruppen til at være gartner og her være ansvarlig for at sørge for pauser og at dagsordenen bliver holdt inden for den aftalte tidsramme. Vi har også på skift været opmærksomme på at alle i gruppen blev hørt, og at ingen sad og brændte inde med noget. På denne måde sikrede vi, at alles kompetencer og ressourcer kom i spil. Vi har i gruppen haft en kontaktperson, som således har fået lov at være gartner/ bindeled mellem fx vejleder og vores  kontaktperson (Darsø, 2013)

Vi har anvendt metoder fra “30 innovationsmetoder” som en inspirationskilde og et værktøj, til at komme videre i innovationsprocessen. Vi har anvendt observation i begyndelsen af processen, for at pejle os ind på hvilke innovationsmuligheder der fandtes på stedet og for at danne et fundament for den videre analyse. Vi brugte dernæst brainstorm og idéprioritering, for at finde frem til vores triggerpunkt. Vi har herefter anvendt ekspertinterviews, med repæsentanter fra flere faggrupper, for at belyse triggerpunktet. Vi har efterfølgende anvendt en mønsteranalyse til at analysere den data vi fik fra vore 9 interviews, for at identificere og prioritere de væsentligste temaer og indsigter (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2010).

I vores proces har vi også lænet os op af Scharmers Teori- U, for at være bevidste om hvor i innovationsprocessen vi befandt os. Vi har også anvendt den ved hele tiden at være opmærksomme på at forblive i prejektdelen, nå helt ned i “presencing” og undgå at bevæge os over i projektdelen (Scharmer, 2010)

Hvilke samfundsmæssige krav tager vores triggerpunkt højde for, ifht dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

Vores triggerpunkt er med fokus på flere områder i den ergoterapeutiske praksis på neurologisk afdeling. Herunder er oplistet eksempler vedrørende områder der er i relation til vores triggerpunkt:

Eksempel: Under de daglige tavlemøder har vi oplevet at ergoterapeuterne på afdelingen, ikke byder ind med deres faglige vurdering og viden omkring patientens funktionsniveau og rehabiliteringspotentiale i forbindelse med en evt. patient-udskrivelse. Konsekvensen af dette kan være at patienten enten bliver udskrevet for tidligt, og/eller bliver udskrevet til et videre forløb som patienten i virkeligheden ikke er kandidat til. I forbindelse med kvalitetsmålene vil dette kunne få indflydelse på målet om et sammenhængende patientforløb fordi patienten risikerer at blive genindlagt.

Eksempel: Ergoterapeuterne har ikke en synlig målsætning for patient-træning og ingen synlig plan ift. træningstider med patienterne. Det vil sige at ingen på afdelingen ved hvornår ergoterapeuten træner hvem. Det resulterer i at ergoterapeuterne bruger meget tid på at gå forgæves fra stue til stue, fordi der allerede er en fysioterapeut eller sygeplejerske inde hos patienten. Her går der træningstid tabt for patienten og ergoterapeuten har ikke nogen ydelse at dokumentere. Har ergoterapeuten ikke nogen ydelse at dokumentere, kan konsekvensen være at foreskrevne akkrediteringsstandarder, ikke bliver opnået. I forbindelse med kvalitetsmålene, kan dette få indflydelse på patientens oplevelse af forløbet, ineffektiv ressourceudnyttelse samt manglende inddragelse og brug af evidensbaseret viden i behandlingen.

Eksempel: Vi har set at plejepersonalet og ergoterapeuten ikke arbejder i samme retning ift. patientens træning, årsagen til dette kunne være at plejen ikke er tilstrækkeligt informeret om patientens funktionsniveau og træningspotentiale, og derfor ikke får det udnyttet. Det kunne være fordi de ikke kender til ergoterapeutens mål og formål med en given patient-træning. Hvis ergoterapeuten ikke får informeret sine kollegaer tilstrækkeligt, risikerer man at patienten ikke bliver mødt i sin nærmeste udviklingszone, NUZO (Holm & Højberg, 2013), og en fuld udnyttelse og understøtning af den neurologiske remission, kan gå tabt. I forbindelse med kvalitetsmålene vil dette kunne få indflydelse på ønsket om et sammenhængende forløb, patientens oplevelse af forløbet og en høj patienttilfredshed samt en effektiv ressourceudnyttelse. Derudover vil evidensbaseret viden inden for neurologi ikke, på optimal vis, blive inddraget i patient-træningen og målet om en høj professionel standard og ensartet høj kvalitet i alle ydelser vil gå tabt.

Eksempel: I forbindelse med dysfagi, har ergoterapeuterne en spise/drikke informationsseddel hængende på patientstuen, med anbefalinger om hvilke konsistenser patienten med dysfagi kan indtage. Det er ikke altid at denne seddel bliver set af de andre faggrupper, hvilket er uhensigtsmæssigt ift. patientens sikkerhed, hvilket igen vil få indflydelse på antallet af UTH på afdelingen.

Alt i alt vil synligheden af ergoterapeutens kernekompetencer i den tværfaglige kontekst, på neurologisk afdeling få indflydelse på om hospitalet som helhed kan opfylde indikatorerne for kvalitetsmålene i tilstrækkelig grad. Eksempelvis vil en manglende opdateret ajourført dokumentation i patientjournalen, og en manglende kendskab til, hvor man kan finde de relevante retningsgivende dokumenter ikke opfylde kravene til indikatorer i standard nr. 1.3.1 ”Dokumentstyring” og standard nr. 1.3.2 ”patientjournalen”. Dette vil i sidste ende have betydning for hvilken akkrediterings-status hospitalet vil få tildelt.

Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet

Hillerød hospital/Nordsjællands hospital er under omlægning og omstrukturering, og efter planen skal det nye supersygehus stå klar til indvielse i år 2020. Målene og visionerne for det nye hospital er, at det først og fremmest skal være patientens hospital (nordsjaellandhospital.dk). Det ny hospital skal være referenceværk for måder at være hospital på gennem udsyn og innovative tilgange til behandling, indretning og service. De ønsker at skabe en innovativ kultur med fokus på afprøvning og forbedring (ibid). Der er allerede blevet etableret et innovationsteam, som i øjeblikket arbejder på to projekter: Udvikling af et papirløst ambulatorium og en ny type kateter (Rørth et al, 2014). ​

Nordsjællands hospitals ledelse har indvilliget i et samarbejde med flere sundhedsfaglige uddannelsesinstitutioner, hvorfor der er sundhedsfaglige studerende at finde på mange af hospitalets afdelinger. Neurologisk afdeling er den eneste afdeling på hospitalet med fast tilknyttede ergoterapeuter, dog varetager disse ligeledes opgaver i forbindelse med behandling af dysfagi på andre afdelinger (nordsjaellandshospital.dk).

Ergoterapi- og Fysioterapi-afsnittet tilknyttet de akutte neurologiske sengeafsnit i Hillerød og neurorehabiliteringsafsnit i Frederikssund modtager studerende forår og efterår fra Professionshøjskolen Metropol i København, som led i deres uddannelsesforløb. For hvert modul modtages 4 studerende ad gangen. Det kliniske undervisningsforløb varer fra 1-4 uger.

I både Hillerød og Frederikssund modtager de ergoterapeutstuderende i modul 1, 3 og 12.

• Modul 1 retter fokus på det ergoterapeutiske arbejdsområde og den ergoterapeutiske arbejdsproces, og på relationen mellem patient og ergoterapeut.
• Modul 3 retter fokus mod professionelle relationer og partnerskaber, og der arbejdes med aktivitetsanalyse og undersøgelse af funktionsevne som grundlag for ergoterapeutisk intervention.
• Modul 12 retter sig mod innovativ og iværksættende professionsudøvelse inden for det regionale, det kommunale og det private område. Desuden indgår den studerende aktivt i dokumentation og kvalitetsudvikling.

.

Ergoterapeutstuderende modtager supervision, vejledning og undervisning af den kliniske vejleder, ligesom de studerende følger ergoterapeuterne og i begrænset omfang de tværfaglige samarbejdspartnere, i det daglige arbejde (ibid).

Hvilke innovative metoder brugte vi, under formidlingen?

Til formidlingen tog vi afsæt i kompendiet “KAOSstyrring - tværfagligt projektarbejde udarbejdet af Annemarie Seeker Sørensen, Amtscenteret for undervisning i KBH. Fra kompendiet havde vi udvalgt følgende metoder til brug under formidlingen (Sørensen, 2006):

• Billedkort 

• Grupperoller
• Post-its

 

Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for os, som ergoterapeutstuderende

 Vores formidling har skabt en større forståelse for anvendelsen af teori i praksis. Vi har dog oplevet, at nogle af interviewpersonerne, hvilket vores formidling er baseret på, har havde svært ved sætte ord på den teori, som de benytter i praksis.
 

Formidlingen har åbnet op for både nye metoder, nyt triggerpunkt og nye tankemønstre. Formidlingen har gjort det muligt at benytte nye metoder såsom, at anvende en workshop, vi har ligeledes udfordret os selv i form af, at afprøve metoder som: billedkort, grupperoller og post-it. Men udover anvendelsen af nye metoder, har formidlingen også gjort det muligt, at vi kunne varetage nye roller, bla. som leder i en workshop, ordstyrer, tidstager og formidler til et publikum, med et højt fagligt niveau.


Ydermere har formidlingen skabt en ny retning ud fra vores triggerpunkt, nemlig transdisciplinært- frem for interdisciplinært samarbejde , en retning der har gjort det muligt at “støve” den gamle teori omkring tværfagligt samarbejde af (Lauvås & Lauvås, 2010), men ligeledes også neurologi-teorien (Møller & Petersen, 2012). Udover anvendelsen af allerede kendt teori, har vi også søgt evidens i form af artikler der kunne underbygge et behov og argument for, at netop dette triggerpunkt og formidlingen havde relevans.  

 

Formidlingen har alt i alt tydelig gjort et behov for at vi forholdte os kritisk til det indsamlede data-materiale, og tvunget os til, at bryde de vanlige fremlæggelses-mønstre og tankegange. Dette har skabt nye erfaringer angående varetagelse af et prejekt og formidling af dette. En erfaring vi kan tage med os videre, i forbindelse med at gøre en formidling konkret og brugbar.  

Hvad var vores forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

Vi har lavet en inspirationsidé, til hvordan ergoterapeuterne kan synliggøre deres bidrag ift. patienten, i den tværfaglige kontekst, set ud fra et aktivitetsperspektiv.  

Vi foreslår at man udbygger/ lader sig inspirere af ”de gule sedler” som er sedler der hænger på patientens stue. Sedler der informerer og giver et hurtigt overblik over patientens niveau ift. spisning, fx at patienten spiser mad med blød konsistens. Denne seddel er alle faggrupper glad for og bevidste om eksisterer. Derfor bygger vores idé på, at man i samarbejde med patienten udarbejder en ressourceoversigt, med afsæt i hvilke ADL-aktiviteter patienten selv kan varetage og hvilke ADL-aktiviteter patienten kan varetage med støtte. Ressourceoversigten skal være i tråd med de mål ergoterapeuten og patienten har sat sammen. Oversigten skal skrives og opdateres løbende på patientens whiteboard som er placeret på patientens stue.   

Formålet med denne idé er at den forhåbentlig tilgodeser:

• Et sammenhængende patientforløb

• Patient inddragelse
• Mere træning til patienten
• Optimeret understøttelse af remission
• Pårørende kan støtte op omkring patientens selvstændighed
• Let tilgængelig information for alle faggrupper
• Bidrag til at det tværfaglige samarbejde, således at hvis Hr. Jensen selv kan hente sin kaffe, så er der ingen grund til at dette bliver gjort for ham.

Hvordan oplevede vi, at praksis tog i mod vores ide?

Vi oplevede, at praksis tog rigtig godt imod vores formidling og var meget seriøse omkring den workshop vi havde tilrettelagt. Under workshoppen kunne vi høre, at de selv begyndte, at udveksle ideér og ambitioner, som lagde sig meget op ad vores egen idé. De tog meget vel imod vores idé, og tankerne bag den. Umiddelbart vil de rigtig gerne arbejde videre med idéen, men for at gøre idéen mere tværfaglig synes de, at det skal være patientens mål og ikke en ressource oversigt som skal stå på whiteboardet inde på patient stuen. Årsagen til dette er bl.a. at patienternes tilstand kan være meget svingende i løbet af døgnet, og derfor kan deres ressourcer og funktionsniveau være svært at holde opdateret.

Alle, inklusiv os selv, var dog en smule ærgerlige over, at der ikke var nogen repræsentanter fra plejen tilstede, da det kunne have været interessant og relevant med deres inputs.

Hvad var ny viden ifht. triggerpunktet?

Under formidlingen blev vi bekræftet i, at både fysioterapeuterne og ergoterapeuterne havde 3 fælles behov, som de gerne vil arbejde videre på, at få indfriet:

→ Der er et behov for fælles synlige målsætninger for patienten, hvor alle faggrupper på afdelingen byder ind med deres respektive kompetencer, og støtter patienten i, at nå sine mål.

→ Der er et behov for, at alle faggrupper er bekendte med hinandens kernekompetencer.

→ Der er et behov for, at alle faggrupper er bekendte med hvad termen “rehabilitering” indbefatter.

Referenceliste:  

Darsø, L. (2013): Innovationspædagogik - Kunsten at fremelske innovationskompetence. Frederiksberg: Samfundslitteratur

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010): 30 innovationsmetoder - en håndbog. København: Erhvervsstyrelsen

Holm, H. & Højberg, A. (2013). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos unge med nedsat funktionsevne. I: Brandt, Å., Madsen, A., J. & Peoples, H. (red). Basisbog i ergoterapi - aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (3. udg.) København: Munksgaard Danmark.

Møller, T.,T. & Petersen, L. (2012): Neurorehabilitering i praksis. København: Gads Forlag.

Scharmer, C., O. (2010): Teori U - lederskab der åbner fremtiden. Hinnerup: Forlaget Ankerhus

Sørensen, A., S. (2006): KAOSstyrring - tværfagligt projektarbejde udarbejde. Amtscentret for undervisning i København.

Rørth, B., O., Estrup, I., Schweitz,L.,V., Frei, M., Olsen, M., J. & Larsen, T., S. (2014 ) På tværs. Nordsjællandshospital, Nr. 23 – 1. juli 2014.

Internetsider:

Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. version, 2. udgave. Juni 2013. IKAS www.IKAS.dk.

Lokaliseret: 03.06.2015

Nordsjællandshospital- Visioner og Mål: https://www.nordsjaellandshospital.dk/om-hospitalet/visioner-og-maal/Sider/default.aspx Lokaliseret: 03.06.2015

Nordsjællandshospital- Ergoterapeutstuderende: https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/neurologisk-afdeling/for-sundhed

sfaglige/Sider/Ergoterapeutstuderende.aspx
Lokaliseret: 03.06.2015

https://www.nordsjaellandshospital.dk/presse-og-nyt/nyhedsbreve/Documents/PaaTvaers23_010714.pdf

Lokaliseret 03.06.2015