Glostrup Hospital Daniela, Lotte og Kamilla

Blogindlæg Modul 12 Glostrup Hospital

·         Beskrivelse af triggerpunktet:

Første uge på Glostrup Hospital gjorde vores kontaktperson os opmærksom på tre mulige triggerpunkter, som hun / terapeuterne på neurologisk afdeling, fandt relevant. På trods af at vi havde ”fået” de tre triggerpunkter udleveret og dermed lukket ned for åbent sind, vilje og hjerte, observerede vi uafhængigt af hinanden, udfordringer i de fysiske rammer i deres kontor / træningsrum på apopleksiafsnittet (se billeder nedenfor). Denne type rum findes på tre ud af de fire apopleksiafsnit, hvoraf størrelse og indretning varierer.

De fysiske rammer anså vi som et vilkår og ikke noget vi umiddelbart kunne arbejde videre med. Efter vejledning valgte vi at åbne op for muligheden med at arbejde videre med de fysiske rammer.

Via undervisning har vi anvendt mønsteranalyse og fundet frem til hypoteser til det videre arbejde med de fysiske rammer og indsnævring af triggerpunkt som var følgende:

-          De fysiske omgivelser Påvirker behandling, dokumentation, patientsikkerhed og undersøgelser.

Triggerpunkt: De fysiske rammer i træningslokalerne har indflydelse på genoptræning af neurologiske patienter.

 

·         Hvem deltog i formidlingen:

50% af Ergoterapeuterne fra afdelingen N, herunder udviklingsterapeuten og arbejdsmiljø repræsentanten. Afdelingsterapeuten var ikke til stede grundet ansættelsessamtaler.

·         Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen:

Vi vælger at anvende Darsøs Innovationsdiamant for at fordre den bedst mulige prejektsfase i vores proces. Ud fra de fire parametre i modellen, Viden, ikke- viden, relationer og koncepter, har vi anvendt Darsøs ledelsesroller, Hofnaren, vidensdetektiven, gartneren og konceptudfolderen, til at undersøge og afdække disse og lede processen innovationsprocessen. I vores proces har vi valgt at skrive færdighederne ved hver rolle ned på et papir, og udvælge hvilken rolle man skal arbejde ud fra den pågældende dag. Dette har skiftet fra gang til gang, med en afsluttende evaluering og feedback fra gruppen.

 

Færdighederne der beskrives i ”Innovator´s DNA” bruger vi i vores proces som værktøjer til at fordre innovation. Fordi tidsrammen er komprimeret ser vi disse færdigheder som dem vi naturligt har og ikke færdigheder vi skal udvikle over fire uger. Heldigvis er alle færdigheder repræsenteret i gruppen, hvilket fordrer vores innovationsproces.

Scharmers U – teori har vi anvendt som en overordnet ramme i prejektfasen. Den hjalp os til at have et åbent sinde, vilje og hjerte og hindre barrierer i form af voice of inner Judgement og voice of Cynicism. Den giver en ”struktur” da modellen beskriver en række faser man kan komme igennem og derved ende ud i en ændring af praksis og skabelsen af innovation.

·         Hvilke samfundsmæssige krav tager triggerpunktet højde for, ift. dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis:

-          Patientsikkerhed, da arbejdskort og udprint af journal ligger fysisk fremme i kontor / træningslokale og ikke låst inde, som deres interne VIP vejledningen foreskriver.  

-          Akkreditering i form af intern VIP vejledning på hospitalets intranet som beskriver lokalers egnethed ved patientbehandling. Ud fra neurofysiologisk teori om koncentration og opmærksomhedsproblematikker ved erhvervet hjerneskade vælger vi at anvende en miljø-terapeutisk tilgang til triggerpunktet som beskriver et minimum af stimuli for at fremme for at fordre træningssituationen.

      

·         Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet:

På hospitalet er der i de 8 stabsfunktioner, under øverste ledelse, et kvalitetsudvalg og LEAN agenter som varetager kvalitetsudvikling og effektivisering af arbejdsgange. På afdelingen findes to ledere hhv. en ledende afdelingsterapeut, som nu er i ledelsesudvalg-team med afdelingsterapeut fra Rigshospitalet, og en konstitueret afdelingsterapeut med base på Glostrup Hospital.

Virksomhedskulturen giver plads til at terapeuterne søger fonde og forsker, hvilket er en del af en samlet kvalitetsudvikling på stedet. Ift. vores egen formidling beskriver vores kontaktperson at det fra ledelsens side forventes at ergoterapeuterne deltager ved formidlingen, hvilket tilkendegiver at der fokuseres på kvalitetsudvikling.

·         De innovative metoder vi brugte under formidlingen:

Til vores formidling valgte vi at bruge metoden Ide-skrivning, beskrevet i kaosstyring – ved tværfagligt projektarbejde, fordi vi ønskede at bruge et konkret innovativt værktøj i samarbejdet med ergoterapeuterne. Ide- kæden fordrer konceptudfoldelse, hvilket var relevant for afdelingen fordi det understøtter dem i at skabe nye begreber og synergi i ideudvikling hos terapeuterne. Til dette brugte vi Ide-kæden, som en afart af ide-skrivning så der efterfølgende var et konkret produkt at tage udgangspunkt i, såfremt de ønskede at arbejde videre med det.

·         Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for os, som ergoterapeutstuderende:

-          Vi formåede ikke at åbne deres vilje, sind og hjerte. Grunden til det kunne være fordi downloading- processen tager længere tid at ”forlade” end de 45 minutter formidlingen tog.  

-          Relationen og indgangsvinkel til formidlingen er meget vigtig ift. modtagelsen af budskabet. Ved at præsentere udfordringer og muligheder på en ikke-kritiserende måde, medvirker til større deltagelse og åbenhed fra terapeuterne.

-          Vores auditive og visuelle forstyrrelser af modtagergruppen virkede ikke efter hensigten. De blev ikke forstyrrede, men kunne fint navigere i det og holde opmærksomheden på opgaven der blev stillet.  

       

·         Vores forslag til det videre arbejde med triggerpunktet:

De indsamlede ide- kæde papirer er givet til afdelingen hvor vi har opfordret terapeuterne til at bruge dem i deres videre arbejde, hvis de finder triggerpunktet relevant.

·         Vores oplevelse af hvordan praksis tog i mod ideen:

Der var delte meninger ift. vores valgte triggerpunkt. Nogle fandt det relevant og så det som vigtig viden i deres fortsatte arbejde med indretning af rummet, mens andre stillede spørgsmål undervejs og forsøgte herved at forsvare egen praksis. De to standpunkter skinnede meget tydeligt igennem, da vi efterfølgende læste svarene på ide-kæderne. De var præget af vanetænkning og barrierer af de samfundsmæssige omgivelser og praksisomgivelser med fokus på økonomi. Dog var der få ideer der stak tydeligt ud og skildrede en mere åben og nytænkende tilgang til løsning på triggerpunktet.