Blog Indlæg fra Rigshospitalet

Blog indlæg fra Rigshospitalet

Udarbejdet af Denise, Natascha og Stine 

•     Brug billeder og/eller videoklip fra jeres praksisforløb og/eller formidling

-          Billede af det store behandlingsrum

-          Billede af mindmap

-          Billede af briksene

-          Billede af spørgekassen med spørgeskemaer ved siden af

-          Billede af det lille behandlingsrum

•  Beskrivelse af jeres triggerpunkt.

To vi skulle vælge imellem, som tog udgangspunkt i to forskellige observationer:

-          Professionel kommunikation – en workshop (medarbejderne ved godt hvordan kommunikationen skal foregå ”på pariret”, men vinklen på hvordan man overfører teori til praksis)

-          Fysiske rammer, da vi observerede en person i undertrøje i det åbne behandlingsrum, lægesamtale, patienter er meget tæt, særligt nede ved brikse, der bliver talt om personfølsomme data og intime aktivitetsproblematikker med andre pt. tæt på.

Triggerpunkt 1: Vi valgte at arbejde med de fysiske omgivelser i ergoterapien, med fokus på inventaret, afskærmning, brug af aflukkede rum og personfølsomme data.

Efter patient interviews ændrede vores triggerpunkt sig til ikke længere at have fokus på afskærmning.

Triggerpunkt 2: Vi valgte derfor kun at have fokus på inventar, brug af aflukkede rum og personfølsom data, da pt. ikke udtrykte behov for afskærmning i ergoterapien, men var tilfreds med de nuværende omgivelser.

Efter spørgeskema undersøgelsen med terapeuterne blev vi gjort opmærksom på, at det var et problem i ergoterapien at håndtere personfølsom data, i form af patient-kort, i det åbne behandlings rum. Derudover blev vi gjort opmærksom på at der manglede en ekstra briks, at der ikke bliver brugt aflukkede rum ofte nok, grundet manglende faciliteter og tid, og at der stadig var problematikker ift. at personfølsomme data, ofte er til frit skue.

Triggerpunkt 3: vores endelig triggerpunkt, som er de fysiske omgivelser i ergoterapien, indeholder derfor flere delelementer:

-          CPR-numre til frit skue i det åbne behandlingsrum (UTH)

-          Behov for en ekstra briks

-          Håndtering af personfølsom data

-          Brug af aflukkede rum i forskellige situationer

• Hvem deltog i formidlingen?

Ni deltagere i alt, heriblandt to ledere (fra sektion 1 og 3) vores kliniske kontaktperson, to ergoterapeuter fra 4401 og fire ergoterapeuter fra neurologi teamet.

• Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen?

Metodevalg i processen:

-          Post-it à workshop med formålet at definere triggerpunktet. Hjælpe os med at strukturere vores tanker omkring vores to mulige triggerpunkt (kommunikation og fysiske omgivelser). 

Disse tanker blev nedskrevet på post-its og blev placeret efter emne og relevans. Efterfølgende beskrev vi fordele og ulemper ved de to mulige triggerpunkter, for at gøre os klogere på hvilket et vi skulle arbejde videre med.

• Hvilke samfundsmæssige krav tager jeres triggerpunkt højde for, ifht dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

- Loven om patientsikkerhed: denne lov har til formål at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsnet og den forpligter sundhedspersonalet til at indrapportere utilsigtede hændelser (UTH). UTH skal indberettes på Dansk Patient Sikkerhedsdatabase. 
- Tavshedspligt i Sundhedsloven, kapitel 9, §40: sundhedspersoner skal være tavse omkring deres udøvelse af deres erhverv, samt patienternes helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger. 
- Kvalitetsudvikling (målrettet behandling): Rigshospitalet kvalitetsudvikler ved bl.a. at udarbejde kliniske retningslinjer på baggrund at love og retningslinjer givet af Regionen, samt opdatere disse løbende. Disse indeholder også tavs viden bygget på erfaringer, som ligeledes er gavnligt for kvaliteten af patienternes behandling. I disse retningslinjer står der bl.a. at ved alle forløb over tre gange, skal der bl.a. spørges ind til aktivitetsproblematikker. Vores triggerpunkt sætter spørgsmålstegn ved, om de fysiske omgivelser i ergoterapien kan være en hæmmende faktor for, at få de nødvendige og relevante informationer omkring aktivitetsproblematikker, særligt de intime aktivitetsproblematikker. 
- Arbejdsmiljø: der er lovkrav om indretning af arbejdspladser, herunder også behandlingsrum. Hvis man vil sætte en ekstra briks op i behandlingsrummet, er der derfor retningslinjer omkring afstande.

• Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet?

Ledelsen på stedet har været meget deltagende ift. at forholde sig til de problematikker vi har synliggjort. Efterfølgende har vi fået oplyst, at vores triggerpunkt er meget relevant og noget de selv arbejder med på stedet. Ledelsen virker meget engageret ift. at foretage forandringer, som kan optimere arbejdsforholdene for terapeuterne. Medarbejderne bliver inddraget til møder og har også mulighed for at ytre deres ønsker om forandring mm.

•    Hvilke innovative metoder brugte I, under formidlingen?

Til formidlingen afsluttede vi med at anvende den innovative metode brainstorm. Vi udvalgte et af delelementerne fra vores triggerpunkt som emneområdet for brainstormingen. Først fik hver deltager et stykke papir og en kuglepen og skulle så bruge 5 min. på at notere egne tanker og ideer. Herefter blev der lavet en fælles opsamling hvor alle medarbejderne præsenterede deres tanker og ideer for hinanden. Dette satte en dialog i gang blandt de ansatte hvor ledelsen også deltog. På denne måde fik vi plantet en interesse for vores triggerpunkt og dannet grundlaget for det videre forløb. Vi fortalte dem, at vi gerne så, at de gennemgik denne proces med alle delelementerne. Vi fik god feedback.

•  Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for jer, som ergoterapeutstuderende?

Igennem formidlingen blev vi bevidste om, at det kunne have været en idé at anvende en innovativ metode sammen med medarbejderne tidligere i vores prejekt, da dette satte mange gode og konstruktive tanker og ideer i gang. Dette kunne vi have haft gavn af tidligere i processen, for at komme nærmere et behov hos medarbejderne, samt at få dem inddraget noget mere i processen. Selve formidlingen skabte også læring ift. at forberede en innovativ metode og igangsætte denne blandt andre. Brugen af denne innovative metode gjorde, at overleveringen af triggerpunktet ikke blev gjort med en løftet pegefinger, men ved brug af en mere pædagogisk og konstruktiv proces, hvor medarbejderne selv kom med tanker og løsningsforslag.  

• Hvad var jeres forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

Vores forslag var, at da brainstormingen fungerede godt blandt medarbejderne kunne de lave en lignende proces med de andre delelementer.

• Hvordan oplevede I, at praksis tog i mod jeres ide?

Medarbejderne synes at vores emne var meget relevant, da delelementerne alle var noget de på nuværende tidspunkt arbejdede med, og selv prøver at finde løsningsforslag på. De synes at brainstormingen fungerede godt.

•  Hvad var ny viden ift. Triggerpunktet

Under formidlingen kommer det frem at problemet med efterladning af patient-kort med CPR-numre ikke kun er et problem i det store åbne behandlingsrum, men at de ligeledes arbejder på en løsning på kontoret så patient-kort heller ikke ligger til åbent skue her. En medarbejder kom med forslaget at alle fik en ipad og dermed havde samlet alle patient-kort, samt havde kode på, så cpr-numre ikke var tilgængelige uden kode, hverken på kontor eller blandt patienterne i behandlingsrummet. Samtidig blev der fortalt at der arbejdes på en løsning med at få gemt patient kortene væk efter endt arbejdsdag, så de ikke er tilgængelig for servicepersonale (fx tømrer og rengørings personale). Ny viden er også at ledelsen ved, at rummet ikke fungere optimalt, og de dermed vil arbejde på en løsning.