Blogindlæg klarahus

 Blogindlæg Klarahus d. 4.6.15

Beskrivelse af jeres triggerpunkt.

Efter observation på Klarahus og interviews med 3 medarbejdere, har vi fundet frem til triggerpunktet vedrørende velfærdsteknologi. For at indkredse dette emne yderligere, snakkede vi med medarbejdere fra begge afdelinger. Vi fandt frem til at de var i gang med et projekt vedrørende implementering af ipads til beboere som bor på afdelingen på Klarahus for yngre demente. Triggerpunktet vedrører manglende tanker forud for implementering og viden om ipads brug. Derudover manglede der viden om kvalitetsudvikling for projektet, herunder hvordan der skulle dokumenteres og manglende projektbeskrivelse.

Triggerpunkt→ Implementering af ipads på en afdeling for yngre demente på klarahus, herunder kvalitetsudvikling.

Hvem deltog i formidlingen?

Efter aftale med lederen, deltog vi i en temadag for afdelingen. Til denne temadag var alle medarbejdere fra afdelingen til stede og deltog under formidlingen. Derudover deltog vores kontaktperson, selvom hun ikke var en del af denne afdeling. Der var 8 personer tilstede udover os selv.

Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen?

I løbet af vores proces har vi taget udgangspunkt i Darsøs innovationsdiamant, og lagt vægt på anvendelsen af de forskellige roller, som denne indebærer. Formålet med brugen af innovationsdiamanten og lederrollerne har været at fremme vores innovationsproces, eftersom vi er blevet mere bevidste omkring hvilke roller vi har haft gennem processen. Dette har skabt udfordringer i gruppen, grundet godt kendskab af hinanden. Vi har derfor skulle udfordre os selv og påtaget os en rolle. Dette har muligvis både fremmet og hæmmet innovationsprocessen.  

I vores proces har vi fulgt Scharmers U-proces. Den har gjort det muligt for os at slippe vores vaner, rutiner og kontrol. Derfor er vi gået ind til projektet med et åbent sind for at finde et muligt triggerpunkt, og arbejde videre med dette i U-processen. I arbejdet med processen endte vi ved bunden af U’et bevægende mod højre side, da vi afsluttede vores forløb med Klarahus.  

Vi har i vores proces arbejdet med inkrementel innovation, som opnås ved step-by-step udvikling af det der eksistere i forvejen. Derudover har vi arbejdet med produkt- og service innovation, da vi har arbejdet specifikt med et velfærdsteknologisk produkt.

Hvilke samfundsmæssige krav tager jeres triggerpunkt højde for, ifht dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

Ifølge handleplanen for demensindsatsen i Københavns kommune fra 8 maj 2015, skal velfærdsteknologiske hjælpemidler fremadrettet indtænkes og tilbydes som en naturlig del af indsatsen tidligt i borgerens demenssygdom. Handleplanen beskriver at borgerne skal tilbydes et teknologisk hjælpemiddel inden et konkret behov, så anvendelsen af teknologien kan udvikle sig i takt med sygdommen.  

Ifølge handleplanen fra Københavns kommune er der et krav om at de kan indhente informationer fra deres journalsystem vedrørende teknologiens effekt på borgere med demens. Derfor er det vigtig at dokumentere ud fra retningslinjerne fra København kommune, hvor formålet med dokumentation er at sikre en forsvarlig, sammenhængende indsats overfor borgeren. Dokumentationen skal indeholde en individuel og fremadrettet plan, som beskriver de mål for pleje, behandling, omsorg og aktiviteter, som borgeren og alle medarbejdere over hele døgnet arbejder sammen om.

ift. vores triggerpunkt skal personalegruppen have gjort sig tanker omkring vigtigheden af dokumentationen ift. kvalitetsudviklingen, da det er et nyopstartet projekt og effekten derfor skal dokumenteres.

Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet?

Ledelsen har startet et samarbejde med sund vækst vedrørende udviklingen af teknologiske hjælpemidler. Det er vigtig for ledelsen at de kan se succes ved implementeringen af teknologiske hjælpemidler. Lederen fortæller at Sund Vækst primært er dem som arbejder med udvikling af teknologi, grundet stor omskiftelig proces på Karahus.   

(Sund vækst = arbejder med at skabe nye velfærdsteknologiske løsninger, der kan løfte velfærden på omsorgsområdet i Københavns Kommune.)

Hvilke innovative metoder brugte I, under formidlingen?

Ud fra de 30 innovationsmetoder har vi anvendt metoden “brainstorm og ideprioritering” til vores formidling. Vi valgte at anvende denne metode, da den generere en stor mængde ideer, så man kommer hurtigt rundt om de emner, der er relevante for implementeringen. Derudover skabte metoden energi mellem medarbejderne om mulige løsninger på problemerne (ift. implementering og dokumentation). Vi gav personalet mulighed for at gruppere og prioritere kravene til implementeringen og dokumentationen, som de selv havde skrevet på post-its.

Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for jer, som ergoterapeutstuderende?

Vi skal som studerende være bedre til at holde styr på den givne tid, som vi får tildelt. Selve denne innovationsmetode vi anvendte til formidlingen var positiv, da det skabte tanker og debat hos medarbejdergruppen.

Hvad var jeres forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

For at arbejde videre med vores triggerpunkt snakkede vi med personalet om at de skulle tage dette emne op til næste personalemøde og få snakket om, hvad det egentlig kræver og hvad som skal prioriteres højest, da emnet skabte meget debat i gruppen. Derudover snakkede vi om at de skrevne post-its skulle grupperes, for at skabe et bedre overblik for personalet, samt at prioritere vigtigheden af de forskellige krav/temaer.

Hvordan oplevede I, at praksis tog i mod jeres ide?

Medarbejdergruppen oplevede formidlingsformen positiv. De var glade for at de var inkluderet i formidlingen, da det skabte en debat som har manglet ift. dette projekt. Der var mange medarbejdere, der ikke havde den grundlæggende viden ift. projektet.

Hvad var ny viden ifht. triggerpunktet?

Vi har tilegnet os ny viden fra videnskabelige artikler. Fra den ene videnskabelige artikel har vi tilegnet os viden om generelt implementering af teknologi hos demente og den anden handlede om implementering af computer på en konkret aktivitet.

De vigtigste pointer for at implementere teknologi for demente var et godt socialt netværk, motivation, tidsinterval, gentagende vejledning, individualisering, observere borger inden brug af teknologi, intensiv læringsperiode, samt at instruktioner til borger skal være kortfattet og klare.

Derudover fik vi tilegnet os ny viden omkring vigtigheden af at få dokumenteret omkring brugen af disse ipads. For at sikre kvalitetsudvikling er det vigtigt at dokumentere brugen og fremgangen, samt effekten af disse ipads.