Center for Specialterapi

Intro

Vi har været på Center for Specialterapi i Gentofte kommune.

Omkring Center for Specialterapi ligger der nogle bosteder, som kan modtage behandling, alt efter hvilken kommune de hører under.

Gladsaxe kommune har "bronzepakken", som indeholder behandling, sanseprofiler og vurderinger.

Gentofte kommune har "guldpakken", som indeholder behandlinger, sanseprofiler, vurdering samt rådgivning og vejledning i hjælpemidler. 

Beskrivelse af jeres triggerpunkt.

Vores triggerpunkt er valgt ud fra vores observationer af et mangelfuldt samarbejde mellem pædagoger og ergoterapi, hvilket går ud over beboerne. F.eks. ved pædagogerne ikke hvornår der er brug for ergoterapeutisk indsats, hvilket resulterer i lungebetændelse, liggesår osv.

Til workshoppen lavede vi Question Storm og Idekæde, for at få specificeret og finde essensen i vores triggerpunkt.

Vores triggerpunkt blev til: "Hvordan sikre vi at beboerne på bostedet får den ergoterapi som de har brug for?"

Hvem deltog i formidlingen?

Det gjorde de tre ergoterapeuter der arbejder på Center for Specialterapi, tre fysioterapeuter og to pædagoger. Lederen var inviteret, men blev desværre forhindret i sidste øjeblik.

Vi havde til formidlingen forberedt en workshop for de der deltog. Vi sørgede for at lede workshoppen for at hjælpe dem på vej, samt holde den røde tråd.

Beskrivelse af formålet med anvendelse af de innovative og iværksættende strategier i processen?

Teori U – hvordan vi har ledet vores proces

Vi har brugt Teori U, som en guideline for at sikre forandring, problemløsning og fornyelse i vores proces.

Downloading: Vi identificerer fordomme, vaner og rutiner ift. praksisstedet.

At se: Vi har forsøgt at nulstille os, for at se praksisstedet med friske øjne. Dette har vi gjort ved at stille åbne spørgsmål, og være i rollen som Hofnar (stille ”dumme” spørgsmål).

Sanse: forsøgt at udvide opfattelse vha. vores sanser, samtidig med at vi har forsøgt at fokusere på muligheder.

Presencing: det er her vi finder frem til triggerpunkt, og finder ud af hvor vores fokus skal være i det.

Udkrystallisering: via workshoppen har vi fundet frem til en mulig løsning, på triggerpunktet.

Skabelse af prototyper: Denne del af processen realiseres handlinger, mhp. At udforske fremtidige handlemuligheder, som vi har fundet frem til gennem workshoppen. I denne del er vi ikke længere med, men har overladt den videre proces til medarbejderne.

Udførelse og inkorporering/performing: Det er her de implementere den nye ide i praksis.

Fair Proces – hvordan vi leder mødet/formidlingen:

Vi har valgt at bruge et fem faset strategisk procesdesign for fair proces, da det gør det nemmere for dem at levere løsninger som afspejler deres professionelle indsigt og som kan fungere i praksis. Ved at vi har forberedt workshoppen ud fra det fem faset procesdesign, giver vi deltagerne mulighed for større koncentration om indholdet i wokshoppen.

Sætte konteksten for mødet

Vi er ergoterapeutstuderende, og har været her på stedet de sidste 6 uger. Vi har interviewet nogle pædagoger og ergoterapeuter, og herigennem har vi fundet det interessant at se på jeres samarbejde. Vi har fået indtryk af at der kan være behov for mere promovering af ergoterapien.

Vi har valgt at lave en workshop med jer (varighed af 1 time), hvor vi skal afprøve nogle forskellige metoder. Disse metoder kan hjælpe jer til at reflektere over jeres samarbejde og hvordan dette muligvis kan optimeres. Vi forventer at I er deltagene og når frem til nogle forslag til løsninger. Vores rolle er at guide jer igennem workshoppen og hjælpe jer på vej hvis I går i stå.

Efter workshoppen skal de blive bevidste om hvordan de kan styrke samarbejdet.

Involver i udvikling

Vi involvere dem i udvikling af løsning, da vi holder en workshop som vil få dem til at reflektere over løsningsmuligheder. Vi skaber dialogisk kommunikation, da vi sammen snakker om de forskellige forslag de kommer med.

Forklar

Vi vil sammen med deltagerne i workshoppen reflektere over de udvalgte forslag, ift. arbejdspladsens rammer og muligheder.

Involver i afprøvning

Vi spørger deltagerne i slutningen af workshoppen om, hvordan de vil komme videre herfra, og om hvordan de vil få det til at fungere i praksis.
Vi har ikke mulighed for at holde hyppige møder med dem, hvad der ellers er meningen i dette punkt.

Gør til drift

Det er i dette punkt, at løsningen bruges af alle og er integreret i daglig drift.

The Innovators DNA

Vi har brugt rollerne fra Innovators DNA, for at styrke vores association, som er evnen til at kunne forbinde, tilsyneladende uafhængige spørgsmål, problemer eller ideer fra forskellige områder. Dette er vigtigt for at kunne være innovativ.

Vi har brugt rollerne fra The innovators DNA, når vi har været på praksisstedet samt lavet interviews.

Inden et interview har vi fordelt rollerne; interviewer, observatør og en der tager notater. For hvert interview har vi skiftet roller, for at udvikle vores evner, især inden for spørge-rollen.

Spørge – den der interviewer

Observere – den der observere interviewet, og evt. stiller spørgsmål

Netværk – denne rolle har vi brugt bl.a. når vi har snakket om ergoterapeuterne på praksisstedet, omkring vores ideer til innovation.

Eksperimentere – Dette har vi gjort ved at foretage et interview med to personer, hvilket vi ikke havde planlagt på forhånd. Derudover har vi ikke før prøvet at holde en workshop (The Innovators DNA).

Innovationsdiamanten

Vi valgte at benytte rollerne fra innovationsdiamanten i vores gruppearbejde, for at undgå forvirring i tomgang og dermed sørger for at der sker interaktion i gruppen. Dette er afgørende ift. prejektets udfald.

Vi var opmærksomme på at vi skulle rotere i rollerne, for at vi alle afprøvede vores kompetencer inden for de forskellige roller.

Konceptudfolder – Vi har brugt denne rolle, i forbindelse med at finde frem til vores triggerpunkt. Dette gjorde vi vha. Questionstorm og omvendt brainstorm, hvor vi skrev en masse stikord på post-its og tavle.

Vidensdetektiv – Denne rolle har vi brugt til at finde frem til de mest optimale øvelser til vores workshop. F.eks. da vi skulle finde metoder til workshop var der en der påtog sig lederrollen, og spurgte ind til hvorfor den ene metoder var bedre end den anden.

Gartner - Da vi alle tre kendte hinanden godt i forvejen, har vi ikke gjort meget ud af denne gartner-rolle. Dog har vi lavet en gruppe-kontrakt, med nogle fælles aftaler og forventninger.

Hofnar – Vi har brugt denne rolle, ift. mulige løsningsforslag, som deltagerne i workshoppen kunne komme frem til. Vi har forsøgt at bruge hofnar-rollen i andre sammenhænge, bl.a. interview af ergoterapeuterne, men herudover føler vi ikke vi har været opmærksomme på at få brugt det nok.

(Darsø, kap. 4)

Hvilke samfundsmæssige krav tager jeres triggerpunkt højde for, ifht. dokumentation og kvalitetsudvikling af den ergoterapeutiske praksis?

På Center for Specialterapi arbejde de ud fra servicelovens §104: "Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene."

Ud fra vores observationer og interviews, har vi fundet frem til at beboerne ikke får alt den ergoterapi der tilbydes fra kommunen, samt hvad de har behov for.

Derfor har vi valgt at fokusere på et bedre samarbejde, pædagoger og ergoterapeuter imellem, for at beboerne skal opleve større kvalitet i hverdagen og få den rette behandling i tide.

Beskrivelse af hvordan ledelsesfunktionen forholder sig i relation til udviklingen på stedet?

Det er en tillidsbaseret ledelse, i og med at teamsne er meget selvstændige, og ledelsen går derfor ud fra, at teamsne selv står for udvikling.

Ergoterapien har en kursuspulje hvor de kommer på kursus min. en gang om året. Der er afsat et hvis beløb til hver ergoterapeut, som de selv råder over.

Derudover deltager de i virksomhedskonference en gang om året, som omhandler faglig udvikling.

Da der ikke er nogen udviklingsterapeut på Center for Specialterapi, er orientering i ny forskning, på eget ansvar. Terapeuterne holder møder hvor de tager ny forskning op.

Hver profession skal leve op til deres faglige standarder. Lederen laver selv nogle stikprøver engang i mellem, hvor han læser journaler samt observere en behandling for at sikre kvaliteten.

Hvilke innovative metoder brugte I, under formidlingen?

Til workshoppen brugte vi Questionstorm, som hjælper med at se problemer og muligheder fra en ny vinkel. Den kan hjælpe med at udfordre status quo (The Innovators DNA).

Derudover brugte vi Omvendt brainstorm. Denne udnytter kræfterne i den negative energi og man får ideer på en sjov måde. Kan anvendes i starten af en proces, hvor den innovative proces er ved at gå i stå (fra Kaosstyrring).

I artiklen ”Workshop Biology: Demonstrating the effectiveness of active learning i an introductury biology course” vises det at en workshop giver effektive indvirkning på læring hos studerende. Derudover fandt de at de studerende der havde deltaget i workshops, satte større pris på deres læring, samt var mere kritiske. I gennemsnit var scoringerne i workshopgruppen højere, sammenlignet med kontrolgruppen, hvor de faktisk var faldet.

Derudover skriver Bo Vestergaard i Fair Proces at en høj grad af involvering i beslutningsprocesser øger medarbejdernes motivation for at finde og implementere en løsning.

Beskrivelse af hvordan formidlingen skabte læring for jer, som ergoterapeutstuderende?

Vi erfarede at det kommer en til gode, at være godt forberedt da det skaber trygge rammer og struktur, både for os og for deltagerne. Derudover havde vi selv afprøvet metoderne, hvilket gjorde det nemmere at forklare dem samt hjælpe deltagerne på vej.

Ydermere viste det sig at være gavnligt for processen at flere professioner deltog, da det gav forskellige vinkler på samme problematik.

Vi har lært, at selvom workshoppen ikke gik i den retning vi havde tænkt, betyder det ikke at de ikke nåede frem til brugbare resultater.

Hvad var jeres forslag til det videre arbejde med triggerpunktet?

Vi havde på forhånd tænkt over nogle løsningsforslag, bl.a. at alle ergoterapeuterne skal afsætte tid til at være på bostederne en formiddag en gang om ugen, og at de hver især bliver tilknyttet forskellige bosteder.

På denne måde ville de kunne se hvilke ergoterapeutiske problematikker der kunne være ude på bostederne.

Til workshoppen fandt deltagerne frem til nogle forskellige løsningsforslag, bl.a. at ergoterapeuterne skal deltage i pædagogernes teammøder hvor de skal promovere sig selv.

Hvordan oplevede I, at praksis tog i mod jeres ide?

Deltagerne virkede åbne og begejstrede for at der endelig var nogle der tog problematikken op. De var opsatte på at arbejde videre med forslagene.

Ergoterapeuterne gav udtryk for, at det var godt at vi havde lavet en workshop, hvor pædagoger også deltog, for at få begge parter inddraget i løsningsforslagene og skabe dialog.

Hvad var ny viden ifht. triggerpunktet?

Ergoterapeuterne har fundet ud af hvor pædagogerne mangler viden og hvilke problematikker der er på bostederne. Hvis pædagogerne ikke havde deltaget i workshoppen, ville ergoterapeuterne kun kunne gætte sig frem til, hvor pædagogerne mangler viden.

Pædagoerne fik ny viden omkring de pakkeløsninger kommunerne tilbyder, og hvilken pakke de hører under i Gladsaxe kommune.

- Naja, Cathrine og Julie C